Arkiver

Totalt kaos


Hverdagen.

Da jeg var på vej hjem fra Aldi på Søndre Ringvej, ringede Jytte til mig og inden jeg fik set mig om, havde vi aftalt, at hun måtte komme rundt om mig om cirka en halv times tid for at hente de af min Skat og mine helt store grønne planter, vi ikke længere kan give de optimale vækstbetingelser, fordi vi simpelthen ikke har plads til dem.

Det er helt vildt dejligt, at ti af de allerstørste af vores store grønne panter nu har fået et nyt kærligt hjem, hvor der er plads nok til, at de kan vokse sig endnu større, kønnere samt flottere og det er dejligt, at vi ikke længere skal være kede af, at vi ikke kan give dem den plads samt det lys, de rent faktisk har brug for for at kunne trives optimalt.

Til gengæld er det kaos, der lige nu hersker i hele vores lille lejlighed, ikke dejligt, men vi var nødt til at rokere rundt på alt det, vi havde sat i det halve af arbejdsværelset, for at komme hen til dets vindue, så vi kunne få de tre af de store grønne planter ud, så når jeg har holdt en kort pause, så skal jeg i gang med at sætte på plads eller havde det nu hedder, når tingene jo rent faktisk kun skal står det, indtil vi er nået så langt med den igangværende helt store total renovering af vores soveværelse, at tingene kan begynde at komme på plads i det.