Dagsarkiv: torsdag, 6. november 2014, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. torsdag samt dermed også den 74. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine fem kilometer, hvorefter han løb 14,5 kilometer og jeg løb 300 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 50 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte papir og skraldespaden i de relevante containere, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 8,1 grader, falder støvregnen stille, beder årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på 14,5 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsin juice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

2014/11/06/0201.jpg

… samtidigt med at jeg glæder mig over, at jeg for lidt siden samt for 22. gang i forbindelsen med genoptræningen efter min fibersprængning løb fem kilometer og at jeg bagefter var i stand til at forkælede mig selv med en lille bonusløbetur på 300 meter.

Byttet


Hverdagen.

Wivi ankom ved cirka 9:15 tiden og selv om hun havde to gratis månedsmagasiner …

2014/11/06/0101.jpg

… der, lige så snart jeg har læst dem, bliver givet til min Skats tante, der så, når hun har læst dem, giver dem til sin overbo, et fødselsdagskort til min Skat …

2014/11/06/0102.jpg

… tre julegaver …

2014/11/06/0103.jpg

… og en højst uventet må gerne åbens med det samme gave …

2014/11/06/0104.jpg

… der indeholdte et broderikit til et supersødt efterårsbillede ….

2014/11/06/0105.jpg

… til mig, så synes jeg, at der er tale om et virkeligt godt bytte, for det, Wivi havde med til mig, fylder betydeligt mindre end det, hun tog med sig, da hun gik, og dermed har min Skat og jeg fået frigivet lidt gulvplads i vores i forvejen ikke særlige store lejlighed.

Lige et par småting


Hverdagen.

Wivi skal til undersøgelse samt behandling på Roskilde Sygehus Øjenafdeling i dag, bagefter kommer hun rundt om mig, imens Christian bliver siddende i deres bil, for at aflevere min Skats fødselsdagskort og mine julegaver samt hente det, jeg har til dem, så derfor har jeg lige samlet de få småting …

2014/11/06/0001.jpg

… hun skal have med sig, når hun går herfra, på gulvet i vores entre, så vi forhåbentlig ikke kommer til at glemme noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget.
 
 
Bonus information …
Den store pose indeholder Wivis ti adventskalendergaver, Wiwis to Halloweengaver samt de sidste af indeværende års julegaver til hende og Christian, da hun fik langt de fleste af årets julegaver med sig, da hun besøgte den 25. februar i år.

Ustabil blog


Hverdagen, Nyheder, Ænder.

Torsdag den 23. oktober 2014 lukkede vores webhotel for adgangen til min blog uden at give mig besked om det hverken før eller efter, hvilket jeg stadigvæk er gal over, og selv om vores webhotel åbnede for adgangen til min blog i onsdags altså den 28. oktober 2014, så kører min blog desværre stadigvæk meget ustabilt og i flere tidligere indlæg er et eller flere af billederne uden nogen brugbar forklaring forsvundet.

Jeg holder meget af min blog, der er i årernes løb i større og større grad er blevet en meget vigtig del af mit liv, på den anden side så synes jeg ikke, at det er sjovt at bruge tid på noget, der bare bliver saboteret uanset, hvordan, det bliver gjort, eller hvem, der gør det, så indtil jeg har fundet et andet webhotel, så holder jeg lav profil her.

Der bliver dog dagligt skrevet indlæg, de kommer bare ikke på bloggen, før der er fundet en god løsning på de omtalte problemer, for ingen og heller ikke et webhotel har magt nok til at bestemme, hvorvidt jeg må have en blog eller ej.