Dagsarkiv: søndag, 23. november 2014, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2014/11/23/0101.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, farsruller svøbt i bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Dagens sold


Hverdagen.

Min Skat og jeg kom til at bruge lidt under fem timers tid af denne måneds næstsidste søndag i Accords midlertidige butik i Skindergade nummer 14 i København og endnu en gang lykkedes det for os, at finde så mange blandet CD´er samt CD-maxier …

2014/11/23/0001.jpg

… DVD´er …

2014/11/23/0002.jpg

… og LP´er, maxier samt singler …

2014/11/23/0003.jpg

… til Poul og os selv, at vi fik presset prisen ned til 1,00 kroner per styk.
 
 
Bonusinformation …
Dagens sold hos Accord kom til at koste 63,50 kroner og for det beløb fik vi så 18 CD´er, 21 CD-maxier, da to tæller for en, kostede de 50 ører per styk, 4 DVD´er, 11 LP´er, 14 maxier samt 18 singler, da tre tæller for en, kostede de 33 ører per styk.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets nittende samt allersidste Formel 1 løb, der køres på Yas Marina i Abu Dhab, og under normale omstændigheder ville min Skat siden klokken 12:30 have haft siddet foran fjernsynet, hvor han traditionen tro selvfølgelig ville have haft selvskab af vores meget fartglade regnskovsskildpadde, for ingen af dem vil jo gå glib af årets nittende samt allersidste Formel 1 løb, men lige nu er min Skat og jeg inde i Accords midlertidige butik i Skinnergade nummer 14 i København, imens regnskovsskildpadden brokker sig langt mere end højlydt over, at den ikke må se fjernsyn, når vi andre ikke har mulighed for at gøre det samme, hvilket vel på en måde godt nok også er meget tavleligt.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 6,7 grader, beder årets plantepusser om solskin samt varme ude på altanen, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på femten kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke havde det i mig, der skulle til, så jeg kunne komme ud at løbe i dag.

Sankt Klemens dag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af den allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham, hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han drukende.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I det gamle danske bondesamfund blev Sankt Klemens dag anset for at være vinterens officielle startdag, altså lige som vi nu gør det med den 1. december, og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter
( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban
( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger: "At er Sankt Klemens dag mild, bliver vinteren det også, så jeg håber, det kommer til at passe.