Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 46. fredag samt dermed også den 80. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad til FysioCenter Roskilde, hvor han var til sin helt normale fredagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret, besøge Poul, handle ind hos Aldi og Lidl, hvor jeg kom til at købe lidt juletræspynt, ved Herlev Station, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Rema 1000 på Bangs Torv for Poul og for mig selv hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv, hjælpe Poul med at bære afflad ned til skuret foran hans opgang og putte det i de relevante containere, følges ad med min Skat til FysioCenter Roskilde, hvor jeg blev siddende i vores bil, så jeg kunne sove, imens han trænede, samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så trætte, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.