Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 44. mandag samt dermed også den 71. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad til FysioCenter Roskilde, hvor han var til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge tre maskinfulde altså 91 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret, hvor jeg hos Arnold Busck kom til at købe et sjove gummi spøgelse og hos Stof 2000 kom til at foretage årets 85. ups, besøge Poul, handle ind hos Aldi og Lidl ved Herlev Station, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Rema 1000 på Bangs Torv for Poul, hjælpe Poul med at bære afflad ned til skuret foran hans opgang og putte det i de relevante containere, følges ad med min Skat til FysioCenter Roskilde, hvorfra jeg smuttede rundt om Shurgard, Hobbyland, hvor jeg købte et par søde keramik nisser, og Silvan på hjemvejen, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og plantepusserne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.