Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tyvende lørdag samt dermed også første halvdel af årets tyvende weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Hele morgen blev brugt på at hygge samt aflive en god håndfuld af diverse små hængepartier. Vi kørte hjemmefra ved 9:45 tiden og første stop blev Netto og Super Best på Holbækvej, andet stop blev Aldi på Søndre Ringvej og tredje samt sidste stop blev Fakta i Østervangs Centret.

Da vi havde fået puttet alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, pakkede vi hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt nyopladet batterier og tomme hukommelseskort til vores kameraer, hvorefter vi kørte en tur til Zoologisk Have i København, hvor vi brugte cirka fem timers tid på at se, opleve, nyde samt især fotografere dyrene. På hjemvejen nåede vi at handle ind hos Aldi på Roskidevej på Frederiksberg samt Lidl på Københavnsvej i Roskilde.

Derudover har min Skat nået at ordne nogle forskellige opgaver via sin computer og jeg har nået at vaske samt stryge en maskinfuld altså 28 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffe.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg går i gang med det næste hæklede projekt.