Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:09 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 21:09 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vindue.

Årets tyvende fredag samt dermed også årets Store Bededag er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Vi har brugt det meste af dagen på at rydde kraftig op samt især ud i alle de ting, der havde nået at hobe sig op i overskabet i entreen og resten af vores entre samt fået gjort hovedrent i entreen, så nu mangle vi kun at gøre det samme i resten af lejlighed. Vi nåede også at anbringe de ting, der skal til Kara, i vores garage og resten af dem i de relevante containere.

Der ud over nåede min Skat til sin helt normale fredagstræning og jeg nåede at vaske og stryge en maskinfuld altså 12 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffe, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og de helt små plantepusser ude på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… pomfrit, fiskepinde og nogle skriver rugbrød.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er trods alt fredag samt dermed næsten weekend, så derfor har han lige anrettet en potion Crema Di Mandorle is …

… til os hver.

For cirka to måneders tid siden nåede jeg at rydde kraftigt op samt især ud i alt det, der på det tidspunkt befandt sig i underskabet i vores entre og lige side har jeg prøvet på at tage mig sammen til at gøre det samme med alt det, det befinder sig i overskabet i vores entre, samt især alt det, som skulle befinde sig i det, og i dag gik jeg så i gang med opgaven, hvilket vil sige, at jeg startede med at putte alt det, der både var samt især som skulle være i det, på vores seng …

… hvorefter min Skat og jeg lige fik sorteret i det, før jeg begyndte at putte det af det, der forsat skal gemmes, på plads i det omtalte skab og nu er vi lige blevet enige om, at vi vil gå i gang med at rydde op samt især ud i alt det, der hænger på vores garderobestang samt står på hylden over den og på gulvet under den, for der er helt sikker flere af tingene, der godt kan smides ud.

Her til morgen har den ene af vores to voksblomster ladet sin tredje blomsterklase …

… i år åbne sig og den har to blomsterklaser, der med meget stor sandsynlighed åbner sig i løbet af højst et par tre dages tid,

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Store Bededag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra år 1675 til år 1693, der var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året, da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn er Ekstraordinær Almindelig Bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke den såkaldte stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og især ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med meget mere Friedrich Johann Struensee, der indførte Store Bededag, men dagen fandtes altså længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets på det tidspunkt i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers dag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans dag, Vor Frue dag, Mikkelsdag, Mortensdag og 3.juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men derimod bruges til arbejde samt andre former for så kaldt nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededags aften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- samt bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise samt eventuelt varme dem først dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man helst skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Frue Kirkes klokkespil blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik desværre til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk fra alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.

Da jeg for lidt siden fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solopgang over Astersvej klokken lige præcist 5:38 …

… det overfor viste billede blev for øvrigt fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Astersvej klokken lige præcist 5:38 …

… da lille Nicon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.