Arkiver

Påsken varer lige til …


Hverdagen.

… ja, hvor længe varer påsken i grunden ? Til Sankt Hans ? Til Halloween ? Eller til jul ?

Skal jeg være 100% helt ærlig, så ved jeg det rent faktisk ikke, men der imod ved jeg, at selv om jeg desværre ikke nåede at pynte ret meget op til forår- samt påske i år, så har det alligevel taget mig det meste af morgen at få pakket alt det forårs- samt påskepynt inklusiv årets nyheder, der nåede at komme frem i år, ned i to hvide Kassett papæsker …

2014/05/22/301.jpg

2014/05/22/302.jpg

… der bagefter blev sat på plads på en af de åbne hylder i reolerne i arbejdsværelset, men så har jeg selvfølgelig også brugt tid på at oprette et regneark til hver af de to hvide Kassett papæsker på min computer, hvori jeg har skrevet, hvad der ligger i den enkelte kasse. Sådant at det fremover bliver en hel del nemmere at finde lige præcist den ting, jeg er kommet i tanke om, jeg vil have frem og endnu bedre fremover bliver det meget nemmere at pusle det hele på plads efter det har været frem, for så bliver det jo kun de nye ting, der skal skrives ind i de relevante regneark.