Dagsarkiv: torsdag, 15. maj 2014, 21:10

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tyvende torsdag samt dermed også den attende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag mødte min Skat tre timer senere på arbejdet, da der skulle ordnes noget ved hans arbejdsplads elektriske indstationer og han derfor ikke kunne komme til at gå i gang med dagens opgaver, før det var overstået, så derfor endte hans arbejdsdag med at blive på kun fem timer. Da han kom hjem, løb vi mine fem kilometer og bagefter løb min Skat fjorten kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 68 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Lidl og Netto på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, tale med vores under-underbo i cirka en halv times tid, skrive alle de nye CD-maxier ind i en database samt vaske op efter Min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:55 …

2014/05/15/201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2014/05/15/001.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, forloren hare ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Flot kørt !


Hverdagen.

På vej hjem fra Kiwi Mini Pris i Dommervænget gik jeg ad Bymarken fra Dommervænget til Østre Ringvej og på det korte stykke var jeg først to gange ved at blive kørt ned af en cyklist, der er af den opfattelse, at det er helt lovligt at cykle imod færdselsretningen, når bare man gør det på fortorvet og bagefter af et mandlig postbud uden styrthjelm på knallert, der også er af den opfattelse, at det er helt lovligt at køre imod færdselsretningen, når bare man gør det på fortovet.

Hvis jeg var blevet kørt ned af ham, så var det vel ikke ham, der kørte på knallert uden styrthjelm imod færdselsretningen på fortorvet, der havde gjort noget forket, men derimod mig der havde forulempet samt forsinket en offentligt ansat måske oven i købet en tjenestemand i funktion ?

En rap side


Hverdagen, Ænder.

Normalt plejer jeg altså ikke at linke til en butiks hjemmeside med mindre jeg allerede har købt noget det pågældende sted samt at tingen eller tingene bliver vist frem på min blog i det samme indlæg, men man plejer jo også at sige: "At der findes ikke en regel, under der også findes en undtagelse til den" og dette indlæg bliver så undtagelsen, der bekræfter reglen.

For under min søgning efter butikker på nettet, der sælger ænder, jeg rigtigt godt kunne tænke mig at give et nyt kærlige hjem og som derfor skal skrives på min ønskeseddel, faldt jeg over denne meget mere end rappe hjemmeside … www.justducks.co.uk … og det kommer vel næppe bag på en eneste af dem, der keder mig eller som læser regelmæssig med på min blog, at jeg allerede har fået skrevet en meget lang "kunne rigtigt godt tænke mig at eje"-liste over deres produkter ?

Skal jeg være 100% ærligt, så er det nok langt mere end godt, at mit Dankort kun kan bruges i danske internetbutikker, for ellers kunne der meget vel ske det, at der meget snart er en rappende pakke på vej fra England til mig.