Årets nittende søndag samt dermed også årets nittende weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag har vi primært brugt tiden på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag, handle ind hos Netto på Holbækvej, hvor jeg købte en svampet and, og Aldi på Søndre Ringvej samt se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det.

Min Skat har blandt andet nået at fremkalde alle de billeder, der lå på hans kameras hukommelseskort, og jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab samt blive færdigt med det igangværende hæklede projekt.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mors dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mors dag blev indført i Danmark i 1929, hvor den kom til at falde på den anden søndag i maj måned lige som i USA, hvor den jo stammer fra.

I Norge og Sverige har man dog valgt at Mors dag skal falde på andre tidspunker, da den falder på den sidste søndag i maj i Sverige og på den anden søndag i februar i Norge, der for øvrigt var det første land i Norden, som indførte Mors dag, da de indførte Mors dag i 1919 på initiativ af en kristen lærerinde. Når man i Norge valgte at lægge dagen allerede i februar, var det blandt andet for at undgå, at den skal komme til at kollidere med 17.maj, der jo er nordmændenes nationaldag.

Den første, der fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatterinde og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe, der blev født i 1819 og døde i 1910, fra byen Boston i USA.

En del af Julia Ward Howes ide var, at oprette en såkaldt "Mors dag", der også skulle være en dag, hvor ønsket om fred blev markeret. Dette blev udtrykt i en proklamation, som hun udsendte i 1870. To år efter fremsatte hun tanken om en årligt tilbagevendende Mors dag. Hendes ide kan meget vel have været påvirket af den unge Anna Marie Reeves Jarvis kamp for at forene mødre i kamp for at få bedre sanitære forhold med meget mere, men hendes "Mors dag for fred", som skulle ligge den 2. juni blev imidlertid ikke den dag, vi i dag kender som Mors dag.

For det blev Anna Marie Reeves Jarvis datter, som hed Anna Jarvis, der startede dagen til ære for ikke kun sin egen, men også alle andres mødre. Efter moderens død begyndte Anna sit arbejde for at få Mors dag anerkendt som en dag til ære for det arbejde hendes egen og alle andre mødre udførte.

Den 12. maj 1907 blev der gennemført et mindre mindearrangement for Anna Marie Reeves Jarvis i Sankt Andrews metodistkirken i Grafton. En kirke som Anna Jarvis far selv havde været aktiv omkring opbygningen af. Året efter afholdtes den første officielle Mors dag gudstjeneste og med opbakning fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt, så i 1909 blev der oprettet en "Mors dags komite" og sammen år blev dagen markeret i 45 stater samt Canada, Hawaii, Mexico og Puerto Rico.

I 1913 vedtog Repræsentanternes Hus en resolution, der opfordrede præsidenten, regeringen og dens embedsmænd med mere til at bære en hvid nellike på Mors dag og den 8. maj året efter, det vil sige i 1914, vedtog Kongressen dagen som helligdag samt officiel flagdag, hvilket blev proklameret af daværende præsident Woodrow Wilson.