Dagsarkiv: tirsdag, 1. juli 2014, 21:30

Luftballoner


Hverdagen, Oplevelser.

Det er langt fra en hverdagsbegivenhed, at min Skat og jeg kan se en sværende luftballon …

2014/07/01/801.jpg

… når vi står på vores altan, det er meget langt fra en hverdagsbegivenhed, at vi kan se to sværende luftballoner …

2014/07/01/802.jpg

… samtidigt og det alt andet end en hverdagsbegivenhed, at vi kan se tre sværende luftballoner …

2014/07/01/803.jpg

… samtidigt, men det kunne vi altså i aften.

Aftens menu …


Hverdagen.

2014/07/01/701.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af røget oksekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Hjemad


Hverdagen, Oplevelser.

Da min Skat og jeg havde set, oplevet samt fotografere Roskilde Miniby, gik vi tilbage til vores lille bil, der jo holdt på den lille parkeringsplads ved Byparkens indgang på Sankt Ibs vej, derefter startede vi med at køre ud til Silvan, hvor vi lige fik købt et par småting, der skal bruges til det igangværende projekt i soveværelset, Harald Nyborg, hvor vi ligeledes fik købt et par småting, der skal bruges til det igangværende projekt i soveværelset, Bauhaus, hvor vi også fik købt et par småting, der skal bruges til det igangværende projekt i soveværelset, og Lidl, hvor vi fik købt diverse helt almindelige hverdags madvarer, der skal bruges i løbet at de næste dage.

Derefter kørte vi hjemad via Bytoften samt Bymarken, hvor vi fik fornøjelsen af at køre lige bag en meget stor særtransport …

2014/07/01/601.jpg

… der havde meget svært ved at dreje til venstre i krydset imellem Bymarken og Vindingevej …

2014/07/01/602.jpg

… men til sidste lykkedes det dog for den …

2014/07/01/603.jpg

… dermed kunne trafikken kører videre og vi kunne komme til at køre det sidste lille stykke hjemad til vores lille bils garage samt vores lille lejlighed.

Roskilde Miniby


Hverdagen, Oplevelser.

På vej tilbage til vores lille bil, der jo holdt på den lille parkeringsplads ved Byparkens indgang på Sankt Ibs Vej, smuttede min Skat og jeg rundt om Roskilde Miniby …

2014/07/01/551.jpg

… der er en model af Roskilde by samt allernærmest opland anno år cirka 1400 …

2014/07/01/552.jpg

… den var en af gaver til Roskilde ved byen tusind års jubilæum i 1998 og det var for øvrigt anden gang, byen fejrede sin tusind års fødselsdag.

Ideen til oprettelsen af Roskilde Miniby opstod i 1996, da man fandt på, at man ville forære Roskilde en model af byens middelalderlige udseende ved byens 1.000-års jubilæum to år senere. Kommunen sagde pænt: "Ja tak" til tilbuddet og da Nordea tilbød at sponsere projektet, oprettede Folkeligt Oplysnings Forbund på Roskildeegnen et aftenskolekursus for at få projektet i mere faste rammer. Efter et par orienteringsmøder startede byggeriet i begyndelsen af 1997 under ledelse af malermester Erik Nielsen. Fra starten af var det eneste, der lå helt fast, at modellen skulle være i skala 1:200 og at den skulle fylde 6 gange 8 meter.

Da Roskilde kommunen sagde: "Ja tak" til at modtage gaven, havde man måske ikke helt overvejet, hvor meget modellen ville komme til at fylde. I hvert fald viste det sig at være langt mere vanskeligt at finde et sted, hvor Minibyen kunne opstilles, end man først havde regnet med. Mange steder blev foreslået, men der gik næsten seks år, inden pladsen på Sankt Ibs vej tæt ved Glasværket, havnen, Sankt Jørgensbjerg og Vikingeskibsmuseet blev godkendt. Takket være mange lokale firmaers bidrag lykkedes det på kort tid at få fundamentet og rammen i orden, så Minibyen Roskilde anno år cirka 1400 kunne indvies den 14. maj 2005.

Det er dog ikke været muligt at skabe en nøjagtig model af Roskilde anno år cirka 1400, da der er alt for mange forhold, man ikke har kendskab til, men man håber på, at man har opnået at komme med et rimeligt godt bud på byens omfang og især af de gejstlige institutioners dominerende plads i bybilledet, da Roskilde havde sin så absolute glanstid i middelalderen.

2014/07/01/553.jpg

I 1400 havde Roskilde endnu sin fulde politiske og økonomiske styrke ikke mindst takket være biskop Peder Jensen Lodehat, der var dronning Margrethe den 1.s mangeårige meget nære ven samt rådgiver.

Bispestolens store godsbesiddelser inklusiv den allervigtigste København var intakte. Valdemar Atterdag havde godt nok i 1350 tvunget bispen til at overlade sig København, men dronning Margrethe den 1. leverede den efterfølgende tilbage til biskoppen.

Roskilde bys nedgang begyndte straks efter Peder Jensen Lodehats død i 1416. Margrethe den 1.s efterfølger Erik af Pommern tog København tilbage til kronen i 1417 og forholdet mellem konge og Roskildes biskop var anstrengt i en årrække.

Når det gik mindre godt for bispestolen, var det også uheldigt for byen. Samtidig oplevede Roskilde, at handelen med udlandet gradvist flyttede til København og Køge, som havde en langt bedre placering for udenrigshandel, da begge byer havde en havn, der var nemmere at komme ind i, hvilket Roskilde jo desværre ikke havde, da fjorden ikke er mere en maximalt fem meter dyb med udtagelse af flere dybe huller som for eksempel Hestehullet, der ligger nordvest for Herslev Havn, der er cirka 29 meter dyb, og skibene blev større samt større og stak derfor dybere samt dybere ned i vandet og fik derfor sværere samt sværere ved at komme igennem Roskilde Fjord og ind til Roskilde Havn.

Roskildes betydning gik langsomt tilbage gennem hele 1400-tallet og helt galt gik det efter reformationen i 1536, hvor hele det gejstlige hierarki forsvandt og bispestolen flyttede til København.

Indbyggertallet i Roskilde var cirka 6.000 til 8.000 i år 1400 og det faldt til under 2.000 efter reformationen. Det var først langt inde i 1800-tallet byen igen begyndte at vokse og i år 1900 rundede indbyggertallet igen de 8.000.

2014/07/01/554.jpg

I Roskilde Miniby kan man blandt meget andet se en model af Vor Frue kloster og kirke …

2014/07/01/555.jpg

… som vi hørte en hel del om, da vi var til et meget spændende foredrag om byens gamle klostre den 28. maj 2008. Desværre kunne vi også denne gang konstatere, at Roskilde Miniby igen har været udsat for hærværk for eksempel var Sankt Ibs Kirke …

2014/07/01/556.jpg

… helt forsvundet og Domkirkens tårne …

2014/07/01/557.jpg

… var meget beskadiget ligesom der manglede en del hel huse, skibe, skure og træer. Sådan noget gør mig virkelig noget så forbandet harm, hvorfor er det så her stod en stor håndfuld mindre pæne ord, der er blevet slette af censuren nødvendigt at ydelægge noget, andre har lagt en hel masse timers arbejde i at fremstille til glæde for alle dem, der interessere sig vores bys lange spændende historie ?

🙁

Man kan se mere om Minibyen Roskilde år cirka 1400 på www.roskilde-miniby.dk.

Sfærisk Bastant


Hverdagen, Oplevelser.

Da min Skat og jeg havde beundret samt fotograferet Sankt Ibs Kirke, gik vi ind i den for at se kunstudstillingen Sfærisk Bastant

2014/07/01/501.jpg

… der blev indviet Grundlovsdag altså den 5. juni 2014 samt kan ses på alle tidspunkter af døgnet til og med på søndag den 6. juli 2014.

Sfærisk Bastant består af en lille samling af enkeltstående skulpturer samt øer af skulpturer, der er fremstillet af billedkunstneren Sara Willemoes Thomsen, i et samspil med musik, der er kombineret af komponisten og musikeren Anders Mathiasen, samt rummet, der er Sankt Ibs Kirke.

Anders Mathiasen musik lyder fra fire højtaler, der afspiller hver sin del af en samlet komposition, hvori korte melodiske samt rytmiske sekvenser hele tiden flytter sig i forhold til hinanden og dermed indgår nye forbindelser.

De tre forskellige elementer altså Sankt Ibs Kirkes indvendige rum, Sara Willemoes Thomsens skulpturer og Anders Mathiasen musik skaber sammen en rumlig kompositorisk enhed.

Ifølge Andres Mathiasen er det en gammel drøm, der opstod i løbet af de tre år, hvor han gik på Roskildes Amtsgymnasium og han dermed dagligt kom forbi Sankt Ibs Kirkeruin, om at lave noget derinde, der med udstillingen Sfærisk Bastant endeligt er gået i opfyldelse.

Jeg vil for en meget sjælden gangs skyld lade billederne …

2014/07/01/502.jpg

2014/07/01/503.jpg

2014/07/01/504.jpg

2014/07/01/505.jpg

2014/07/01/506.jpg

2014/07/01/507.jpg

2014/07/01/508.jpg

2014/07/01/509.jpg

2014/07/01/510.jpg

2014/07/01/511.jpg

2014/07/01/512.jpg

2014/07/01/513.jpg

2014/07/01/514.jpg

… tale for sig selv og så beklager jeg, at det ikke har været muligt at gengive musikken, der i allerhøjeste grad var med til at stabe en stemning, der gav lyst til fordybelse i de udstillede værker.

🙂

Store Nikon altså min Skats kamera, min Skat og jeg lod os inspirere af de udstillede værker til at fremstille vores egen helt specielle form for samtidigt fotografisk billedkunst, hvilket resulterede i følgende seks billeder …

2014/07/01/515.jpg

2014/07/01/516.jpg

2014/07/01/517.jpg

2014/07/01/518.jpg

2014/07/01/519.jpg

2014/07/01/520.jpg

… og hvis Museet For Samtidskunst eller andre er interesseret i at udstille vores fine værker, så kan I bare skrive en kommentar til dette indlæg, så skal en af os nok besvarer jeres henvendelse.
 
 
Bonusinformation …
Dette indlægs nitten midterste billede er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat

2014/07/01/521.jpg

… og resten af hans gode billedreportage af kunstudstillingen Sfærisk Bastant kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.

Sankt Ibs Kirke


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da min Skat og jeg havde beundret samt fotograferet Sankt Ibs Kilde, gik vi via indgangen bag Sankt Ibs Kilde ind på Sankt Ibs Kirkegård …

2014/07/01/401.jpg

… der stadigvæk fungere som kirkegård under Sankt Jørgensbjergs sogn, her finder man blandt flere andre mere eller mindre kendte roskildenser maleren Laurits Andersen Rings gravsted.

Vi startede med at hilse på Farmor og de andre af min Skats familiemedlemmer, der ligger i familiegraven, derefter begyndte vi at se lidt nærmere på Sankt Ibs Kirke …

2014/07/01/402.jpg

… der er bygget af frådsten altså kildekalk, hvilket vi her i Roskilde samt i byens nærmeste opland har haft rig adgang til på grund af områdets mange kilder, hvoraf en del stadigvæk kan opleves.

Frådsten altså kildekalk er kalkaflejringer det sted, hvor en kilde springer frem, da kildens vand fører kalk fra de dybere jordlag op til jordens overfladen på grund af trykket nede fra. Når vandet så kommer op til jordens overfladen, forsvinder trykket og kalken aflejrer sig. Til at starte med er kalken meget blød og dermed nem at forme eller skære til blokke, men under påvirkning af luftens ilt, bliver kalken hård samt yderst vejrbestandig.

Sankt Ibs Kirke er lige som Sankt Ibs Kilde indviet til apostlen Jakob den ældre, der på danske blev til Sankt Ib, han ligger begravet i Santiago de Compestela i Nordspanien. I middelalderen var Sankt Ibs Kirke et af bedesteder på pilgrimsvejen fra Skandinavien til Jerusalem, Rom og Santiago de Compestela.

2014/07/01/403.jpg

Sankt Ibs Kirke, der er et rigtigt godt eksempel på en tidlige romersk kirke, nævnes første gang i 1291, da Kristine Hvide i Trelleborg gav sin ven Jon Lange i Vindeboder udenfor Roskilde lov til at sælge hendes gård, der lå ved siden af Sankt Ibs Kirke, til søstrene i Sankt Claras Kloster, men man mener, at den blev bygget omkring år 1100.

Til at starte med havde Sankt Ibs Kirke kun et romansk kor samt skib og fladt loft, men i første halvdel af 1200-tallet, blev loftet ændret, der blev tilbygget et tårn samt et våbenhus og de oprindelige små vinduer blev erstattet med seks høje samt slanke vinduer …

2014/07/01/404.jpg

Den 31. januar 1574 besluttede kong Frederik den Anden, at Sankt Ibs Kirke skulle rives ned samt at alt dens kalk, sten, tømmer med mere skulle bruges til at forbedre Sankt Jørgens Kirke på Bjerget altså det nuværende Sankt Jørgensbjerg, men da Sankt Ibs Kirkes sognebørn søgte om at få lov til at beholde deres kirke, ændrede kongen på sin beslutning den 26. februar 1580 og Sankt Ibs Kirke fik derfor lov til at fungerede som sognekirke indtil den 1. april 1808, hvor det blev besluttet, at Sankt Ibs Kirkes menighed skulle flyttes til Sankt Jørgensbjerg Kirke. Det blev også besluttet at Sankt Ibs Kirke inklusiv inventar via en offentlig aktion skulle sælges til nedrivning og at Sankt Ibs Kirkegård skulle forsætte med at være kirkegård under Sankt Jørgensbjergs sogn.

I 1808 blev Sankt Ibs Kirke brugt til lazaret for de spanske soldater, der under Napoleonskrigene, der startede i maj 1803 og officielt sluttede den 11. april 1814, lå i kantonnement i Roskilde.

I 1815 købte en lokal købmand Sankt Ibs Kirke, hvorefter han nedbrød dele af kirken, kirkens skib blev dog bevaret samt brugt som pakhus med indkørsel gennem Korbuen.

I 1884 overtog Sjællands Stift Sankt Ibs Kirke og Kirkegård samt sørgede for at kirkeskibet blev sat i stand og alle sporene fra dets tid som pakhus blev fjernet, men man udlod dog at genopbygge de nedrevne dele af kirken.

2014/07/01/405.jpg

I dag står Sankt Ibs Kirkes døbefont …

2014/07/01/406.jpg

… hvoraf kun kummen stadigvæk er bevaret, under åben himmel og bort set fra, når det regner, så er der ikke længere vand i den. Døbefonten er fremstillet af granit i romansk stil, den er 67 centimeter i diameter og har afløb i midten. Den er dekoreret med både en nedre og en øvre flad rundstav, der er forbundet af trapezformede led, man er dog ikke klar over, om den er den oprindelige døbefont eller om den er kommet til ved ombygningen i 1200-tallet eller istandsættelsen i slutningen af 1800-tallet, det sidste virker dog ikke særligt sandsynligt.

Inde i Sankt Ibs Kirke finder man de sørgelige rester af de oprindelige meget farverige romanske kalkmalerier …

2014/07/01/407.jpg

… der er fint beskrevet på denne infotavle …

2014/07/01/408.jpg

I dag står Sankt Ibs Kirke som et fredfyldt åndehul lige midt i Roskilde, det vil sige nogle gange bliver den brugte til små intime klassiske koncerter og andre gange som lige for tiden bliver den brugt til kunstudstillinger, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.

Fra den første dag i påskeugen til den sidste dag i efterårsferien kan man ganske gratis alle dage fra solopgang til solnedgang besøge Sankt Ibs Kirke og lov mig, at I sørger for at behandle den nænsomt under jeres besøg.
 
 
Bonusinformation …
Dette indlægs tredje, fjerde og ottende billede er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat

2014/07/01/409.jpg

… og resten af hans gode billedreportage af Sankt Ibs Kirke kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.

Sankt Ibs Kilde


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da min Skat og jeg havde konstateret, at vi desværre ikke kunne kom til at se samt dermed heller ikke kunne komme til at fotografere Vibeke Nørgaard Rønsbos kunstværk To Remind i form af den fem meter lange og 800 kilo tunge flaskepost, krydsede vi Sankt Clara vej samt forsatte ad Strandegen til Sankt Ibs Kirke …

2014/07/01/301.jpg

… og Kilde …

2014/07/01/302.jpg

… der springer livligt lige foran Sankt Ibs Kirkegård samt Sankt Ibs Kirke. Man mener, at Sankt Ibs Kilde lige som mange andre af landet øvrige kilder tidligere har været en helligkilde, da man meget bekvemt har placeret en kirke lige ved siden af den, så alle de fattige og syge tidligere kunne lægge en skilling i kirkens prengeblok som en lille offergave, der skulle forstærke vandets helende effekt.

Man mener også, at Sankt Ibs Kilde har været helligkilde længe før de øvrige af Roskildes helligkilder og det giver jo også god mening, fordi man jo som allerede omtalt har valgt at bygge en kirke på den meget lave høj i kildens umiddelbare nærhed.

Sankt Ibs Kilde blev rigtigt godt beskrevet allerede i 1600-tallet, hvor professor Jacobæus fastslog, at Sankt Ibs Kildes vand var langt bedre end vandet fra Hellig Kors Kilden, der ligger på Helligkorsvej, da vandet havde en fedtet smag og en gullig okkerfarve, men analyserne viste dog, at vandet ikke indeholder jern ligesom det heller ikke smager af jern.

Lige som med flere andre af Roskildes kilder blev Sankt Ibs Kilde desværre også drænet af diverse vandværksboringer og den tørrede helt ud i 1957. Der var en skandale og vandværket skulle derefter forsyne kilden med vand, det stoppede dog i 1962, da vandværksvand var samt er meget dyrt.

Sankt Ibs Kildes manglede vand blev dog for meget for menighedsrådet, der blev sure og irriterede, for efter dets mening, skulle det i det mindste kunne markeres, at der engang havde været en hellig kilde her. Menighedsrådet sørgede derfor for, at den gamle kildegrotte blev bygget om til dens nuværende udseende.

I 1974 skete der så det, at da vandværket skulle rense nogle filtre i kildens nærheden og vandet derefter igen fik lov til at løbe frit, så kom der pludselig liv i kilden og vandet havde tilmed med den karakteristiske okkergule farve som før.

2014/07/01/303.jpg

Da min Skat og jeg havde fotograferet Sankt Ibs Kilde, gik vi ind på Sankt Ibs Kirkegård, hvor vi startede med at hilse på Farmor, hvorefter vi så nærmere på Sankt Ibs Kirke, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.
 
 
Bonusinformation …
Dette indlægs første og tredje billede er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat og resten af hans gode billedreportage af Sankt Ibs Kilde kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.

Den manglende flaskepost


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da min Skat og jeg havde nydt hver sin ispind, tog vi hver sit kamera, der var blevet udstyret med et helt nyopladet batteri samt et tomt hukommelseskort, hvorefter vi kørte ned til Roskilde Havn, hvilket vil sige, at vi parkerede vores lille bil på den lille parkeringsplads ved Byparkens indgang på Sankt Ibs Vej. Derfra gik vi via Sankt Ibs Vej og Sankt Clara Vej ned til Museumsøen, Museumshavnen …

2014/07/01/201.jpg

… og til sidste Vikingeskibsmuseet, som vi har nået at besøge to gang nemlig den 22. juli 2006 og den 18. august 2007, men selv om min Skat …

2014/07/01/202.jpg

… og jeg så ud over Roskilde Fjord både i retning mod Vigen, Roskilde Havn …

2014/07/01/203.jpg

… samt Frederiksborgvej …

2014/07/01/204.jpg

… kunne vi desværre ikke få øje på andet end et par svømmende svaner …

2014/07/01/205.jpg

… så endnu en gang kunne vi blot konstatere, at vi var for sent på den til at opleve og se det, vi gerne ville, samt at Vibeke Nørgaard Rønsbos kunstværk To Remind i form af den fem meter lange og 800 kilo tunge flaskepost enten er gået til bunds eller er blevet trukket hen til sin lange spændende rejses næste mål.

Så min Skat og jeg …

2014/07/01/206.jpg

… måtte nøjes med at fotografere lille Piv

2014/07/01/207.jpg

… der næsten blev helt væk i det dybe sand samt det høje græs.
 
 
Bonusinformation …
Samtlige af dette indlægs billeder på nær det andet af slagsen er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat og resten af hans gode billedreportage af den manglede flaskepost kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.