Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er den nittende dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små hængepartier, derefter løb vi mine 1.200 meter, før min Skat løb 800 meter og bagefter løb han 7,2 kilometer.

Resten af formiddagen samt første halvdel af eftermiddagen brugte min Skat på den igangværende total renovering af vores soveværelse og jeg nåede at vaske samt stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og tilgængelige skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere samt aflive opvasken efter vores morgenmad og frokost.

Da vi havde nydt et par små is, blev vi enige om, at holde fri resten af dagen, så derfor kørte vi til parkeringspladsen med Roskilde Miniby, hvor vores lille bil hyggede sig, imens vi hyggede os med at gå en tur ned til stranden for at se en stor flaskepost, der så var væk, besøge Sankt Ibs Kilde og Kirke, hvor vi så på kunst, samt Roskilde Miniby.

Bagefter handlede vi ind hos Silvan, hvor vi kom til at købe et par billige plantepusser, Harald Nyborg, Bauhaus samt Lidl og da vi kom hjem, puttede vi i fællesskab alle de nyindkøbte varer på plads.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.