Arkiver

Sankt Ibs Kirke


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da min Skat og jeg havde beundret samt fotograferet Sankt Ibs Kilde, gik vi via indgangen bag Sankt Ibs Kilde ind på Sankt Ibs Kirkegård …

2014/07/01/401.jpg

… der stadigvæk fungere som kirkegård under Sankt Jørgensbjergs sogn, her finder man blandt flere andre mere eller mindre kendte roskildenser maleren Laurits Andersen Rings gravsted.

Vi startede med at hilse på Farmor og de andre af min Skats familiemedlemmer, der ligger i familiegraven, derefter begyndte vi at se lidt nærmere på Sankt Ibs Kirke …

2014/07/01/402.jpg

… der er bygget af frådsten altså kildekalk, hvilket vi her i Roskilde samt i byens nærmeste opland har haft rig adgang til på grund af områdets mange kilder, hvoraf en del stadigvæk kan opleves.

Frådsten altså kildekalk er kalkaflejringer det sted, hvor en kilde springer frem, da kildens vand fører kalk fra de dybere jordlag op til jordens overfladen på grund af trykket nede fra. Når vandet så kommer op til jordens overfladen, forsvinder trykket og kalken aflejrer sig. Til at starte med er kalken meget blød og dermed nem at forme eller skære til blokke, men under påvirkning af luftens ilt, bliver kalken hård samt yderst vejrbestandig.

Sankt Ibs Kirke er lige som Sankt Ibs Kilde indviet til apostlen Jakob den ældre, der på danske blev til Sankt Ib, han ligger begravet i Santiago de Compestela i Nordspanien. I middelalderen var Sankt Ibs Kirke et af bedesteder på pilgrimsvejen fra Skandinavien til Jerusalem, Rom og Santiago de Compestela.

2014/07/01/403.jpg

Sankt Ibs Kirke, der er et rigtigt godt eksempel på en tidlige romersk kirke, nævnes første gang i 1291, da Kristine Hvide i Trelleborg gav sin ven Jon Lange i Vindeboder udenfor Roskilde lov til at sælge hendes gård, der lå ved siden af Sankt Ibs Kirke, til søstrene i Sankt Claras Kloster, men man mener, at den blev bygget omkring år 1100.

Til at starte med havde Sankt Ibs Kirke kun et romansk kor samt skib og fladt loft, men i første halvdel af 1200-tallet, blev loftet ændret, der blev tilbygget et tårn samt et våbenhus og de oprindelige små vinduer blev erstattet med seks høje samt slanke vinduer …

2014/07/01/404.jpg

Den 31. januar 1574 besluttede kong Frederik den Anden, at Sankt Ibs Kirke skulle rives ned samt at alt dens kalk, sten, tømmer med mere skulle bruges til at forbedre Sankt Jørgens Kirke på Bjerget altså det nuværende Sankt Jørgensbjerg, men da Sankt Ibs Kirkes sognebørn søgte om at få lov til at beholde deres kirke, ændrede kongen på sin beslutning den 26. februar 1580 og Sankt Ibs Kirke fik derfor lov til at fungerede som sognekirke indtil den 1. april 1808, hvor det blev besluttet, at Sankt Ibs Kirkes menighed skulle flyttes til Sankt Jørgensbjerg Kirke. Det blev også besluttet at Sankt Ibs Kirke inklusiv inventar via en offentlig aktion skulle sælges til nedrivning og at Sankt Ibs Kirkegård skulle forsætte med at være kirkegård under Sankt Jørgensbjergs sogn.

I 1808 blev Sankt Ibs Kirke brugt til lazaret for de spanske soldater, der under Napoleonskrigene, der startede i maj 1803 og officielt sluttede den 11. april 1814, lå i kantonnement i Roskilde.

I 1815 købte en lokal købmand Sankt Ibs Kirke, hvorefter han nedbrød dele af kirken, kirkens skib blev dog bevaret samt brugt som pakhus med indkørsel gennem Korbuen.

I 1884 overtog Sjællands Stift Sankt Ibs Kirke og Kirkegård samt sørgede for at kirkeskibet blev sat i stand og alle sporene fra dets tid som pakhus blev fjernet, men man udlod dog at genopbygge de nedrevne dele af kirken.

2014/07/01/405.jpg

I dag står Sankt Ibs Kirkes døbefont …

2014/07/01/406.jpg

… hvoraf kun kummen stadigvæk er bevaret, under åben himmel og bort set fra, når det regner, så er der ikke længere vand i den. Døbefonten er fremstillet af granit i romansk stil, den er 67 centimeter i diameter og har afløb i midten. Den er dekoreret med både en nedre og en øvre flad rundstav, der er forbundet af trapezformede led, man er dog ikke klar over, om den er den oprindelige døbefont eller om den er kommet til ved ombygningen i 1200-tallet eller istandsættelsen i slutningen af 1800-tallet, det sidste virker dog ikke særligt sandsynligt.

Inde i Sankt Ibs Kirke finder man de sørgelige rester af de oprindelige meget farverige romanske kalkmalerier …

2014/07/01/407.jpg

… der er fint beskrevet på denne infotavle …

2014/07/01/408.jpg

I dag står Sankt Ibs Kirke som et fredfyldt åndehul lige midt i Roskilde, det vil sige nogle gange bliver den brugte til små intime klassiske koncerter og andre gange som lige for tiden bliver den brugt til kunstudstillinger, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.

Fra den første dag i påskeugen til den sidste dag i efterårsferien kan man ganske gratis alle dage fra solopgang til solnedgang besøge Sankt Ibs Kirke og lov mig, at I sørger for at behandle den nænsomt under jeres besøg.
 
 
Bonusinformation …
Dette indlægs tredje, fjerde og ottende billede er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat

2014/07/01/409.jpg

… og resten af hans gode billedreportage af Sankt Ibs Kirke kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.