Da min Skat og jeg havde konstateret, at vi desværre ikke kunne kom til at se samt dermed heller ikke kunne komme til at fotografere Vibeke Nørgaard Rønsbos kunstværk To Remind i form af den fem meter lange og 800 kilo tunge flaskepost, krydsede vi Sankt Clara vej samt forsatte ad Strandegen til Sankt Ibs Kirke …

… og Kilde …

… der springer livligt lige foran Sankt Ibs Kirkegård samt Sankt Ibs Kirke. Man mener, at Sankt Ibs Kilde lige som mange andre af landet øvrige kilder tidligere har været en helligkilde, da man meget bekvemt har placeret en kirke lige ved siden af den, så alle de fattige og syge tidligere kunne lægge en skilling i kirkens prengeblok som en lille offergave, der skulle forstærke vandets helende effekt.

Man mener også, at Sankt Ibs Kilde har været helligkilde længe før de øvrige af Roskildes helligkilder og det giver jo også god mening, fordi man jo som allerede omtalt har valgt at bygge en kirke på den meget lave høj i kildens umiddelbare nærhed.

Sankt Ibs Kilde blev rigtigt godt beskrevet allerede i 1600-tallet, hvor professor Jacobæus fastslog, at Sankt Ibs Kildes vand var langt bedre end vandet fra Hellig Kors Kilden, der ligger på Helligkorsvej, da vandet havde en fedtet smag og en gullig okkerfarve, men analyserne viste dog, at vandet ikke indeholder jern ligesom det heller ikke smager af jern.

Lige som med flere andre af Roskildes kilder blev Sankt Ibs Kilde desværre også drænet af diverse vandværksboringer og den tørrede helt ud i 1957. Der var en skandale og vandværket skulle derefter forsyne kilden med vand, det stoppede dog i 1962, da vandværksvand var samt er meget dyrt.

Sankt Ibs Kildes manglede vand blev dog for meget for menighedsrådet, der blev sure og irriterede, for efter dets mening, skulle det i det mindste kunne markeres, at der engang havde været en hellig kilde her. Menighedsrådet sørgede derfor for, at den gamle kildegrotte blev bygget om til dens nuværende udseende.

I 1974 skete der så det, at da vandværket skulle rense nogle filtre i kildens nærheden og vandet derefter igen fik lov til at løbe frit, så kom der pludselig liv i kilden og vandet havde tilmed med den karakteristiske okkergule farve som før.

Da min Skat og jeg havde fotograferet Sankt Ibs Kilde, gik vi ind på Sankt Ibs Kirkegård, hvor vi startede med at hilse på Farmor, hvorefter vi så nærmere på Sankt Ibs Kirke, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.
 
 
Bonusinformation …
Dette indlægs første og tredje billede er fotograferet samt venligs udlånt af min Skat og resten af hans gode billedreportage af Sankt Ibs Kilde kan ses her, når han en gang får tid til at lægge den derud.