Årsarkiv: 2011

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:21 …

2011/12/26/101.jpg

… hvor jeg via de lukkede vinduer ude på vores altan nåede at fange det smukke syn med mit kamera.

I dag var vi nemlig så heldige, at regnvejret nåede at stoppe så tidligt, at vi lige kunne nå at få et meget kort glimt af solen, før den gik ned.

Næste års kalenderlys


Hverdagen.

Da min Skat og jeg havde spist vores frokost, gik vi en lille tur over til dammen samt "vores" ænder og på hjemvejen smuttede vi lige rundt om Fakta i Østervangs Centret, hvor vi kom til at købe endnu et bud på næste års kalenderlys …

2011/12/26/001.jpg

… det er af ren stearin og det skulle kunne brænde i 27 timer, hvilket er lidt over en times tid per dag, så der er håb forude for, at det kan nå at brænde ned til tiden og så kostede det for øvrigt kun en rund tier.

Det var årets 51. arbejdsuge …


Hverdagen, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 41 forskellige indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 19.12.2011 …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 19
Nedtællingen er begyndt …
Det var årets 50. arbejdsuge …
Uventede julegaver
Aftens menu …

Tirsdag den 20.12.2011 …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 20
Et lille nyt nissepar
Det skete i de dage … – Del 18
Aftens menu …

Onsdag den 21.12.2011 …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 21
Sankt Thomas
Nedtællingen forsætter …
Det sner …
Vores to små æbletræer
Fod på
Aftens menu …

Torsdag den 22.01.2011 …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 22
Vintersolhverv
Dagens allerstørste opgave
Frokost
Aftens menu …
Velkommen indenfor
Nu med lys på

Fredag den 23.12.2011 …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 23
Nedtællingen forsætter lidt endnu …
Gensynsglæde
Fladere end fald
Aftens menu …

Lørdag den 24.12.2011 …
Juleaften
Nedtællingen er slut …
Indholdet af dagens pakkekalendergaver – Del 24
Juleaften status
Aftens menu …
Juleaften status – Del 2
Årets allersidste julegave

Søndag den 25.12.2011 …
Første juledag / Første dag jul
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 25
Dagens første opgave
Vores julegaver
Aftens menu …
Pakkeleg

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg har nået at skrive, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2011/12/25/301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, brunede kartofler, flæskesteg med sprød svær samt nogle skriver rugbrød.

Vores julegaver


Hverdagen, Ænder.

Sådan ser min Skats høst …

2011/12/25/201.jpg

… af spændende julegaver ud i år og sådan ser min høst …

2011/12/25/202.jpg

… af spændende julegaver ud i år. Det er godt nok helt vildt, så meget vi har fået igen i år.

🙂

Der skal nok komme et nærbillede med en kort beskrivelse af samtlige af de nye ænder, der kom til i går aftes, men det bliver nok først en gang i løbet af i morgen eller i løbet af den kommende uges tid.

Dagens første opgave


Hverdagen.

Endnu en gang kan jeg blot konstatere, at det da godt nok er helt vildt imponerende, så meget sådant noget indpakningspapir med meget mere kan fylde og så mange gaver fik min Skat og jeg jo heller ikke juleaften, eller gjorde vi ?

Så jeg ved udemærket godt, hvad dagens allerførste praktiske huslige opgaver kommer til at blive i dag. For jeg vil starte dagen med at rydde op i alt det, der stadigvæk ligger på gulvet imellem vores to sofaer og sofabordet …

2011/12/25/101.jpg

… samt danne mig et overblik over vores julegaver, der lige nu ligger både i den ene af vores to sofaer …

2011/12/25/102.jpg

… samt på vores sofabord …

2011/12/25/103.jpg

… måske skulle jeg starte med at tømme skålene med konfekt, så er det overstået ?

😉

Derefter kan jeg jo så gå i gang med at putte alle vores mange dejlige julegaver på plads efterhånden som jeg har fået fotograferet mine egne af slagens, så jeg kan komme til at skrive et lille indlæg om årets høst af julegaver.

🙂

Med hensyn til al emballagen fra min Skats og mine julegaver så skal det ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker julegavepapir fra de stykker julegavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små af de gaver ind i, vi selv skal give væk i næste års advent- og pakkekalendere. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka et par ruller julegavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, det vil siges, nogle af de små papæsker bliver gemt, så jeg selv kan bruge dem til at pakke diverse små adventjule- samt kalendergaver ned i. Nogle af til-og-fra-kortene plejer jeg at gemme, for hvorfor skal min Skat og jeg skrive nye af slagens til hinanden hvert år, når vi kan genbruge dem fra sidste år ?

Resten af til-og-fra-kortene skal i containeren med pap. Så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".

Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 25


Hverdagen.

Det siges: "at man kan vende sig til meget" og især når det er noget godt som for eksempel det der med at man starter dagen med at åbne en lille gave.

🙂

Jeg er da også allerede kommet så godt ind i den hyggelige vane med det lille ekstra morgenritual, der hedder åbningen af dagens pakkekalendergave og på udvalgte dage to pakkekalendergaver, at jeg her til morgen som noget af det allermest naturligste i verden gik hen til min kommode, hvor på alle mine pakkekalendergaver her stået, for at tage dagens gave, men hvad er nu det for noget …

2011/12/25/001.jpg

… der er slet ingen gave til mig i dag … VRÆL !!!

😉

Til gengæld så kan jeg glæde mig over alle de mange dejlige ting, der har været i min pakkekalender fra Jyderup samt i min halve pakkekalender fra Fakse for slet ikke at tale om indholdet af alle de mange dejlige julegaverne, der blev pakket op i går aftes, hvilket der kommer mere om her på bloggen i løbet af i dag eller i morgen.

Årets allersidste julegave


Hverdagen.

Det var min Skat, der fik lov til at åbne aften samt årets allersidste julegave og jeg vil lade billederne …

2011/12/24/401.jpg

2011/12/24/402.jpg

2011/12/24/403.jpg

2011/12/24/404.jpg

… tale for sig, for lige nu er vi begge to langt mere end trætte samt meget langt fra lige så friske som den lille fyr, der lige er kommet ud i det fri.

Juleaften status – Del 2


Hverdagen.

Min skat og jeg har nået at nyde aftens menu samt i fællesskab aflive dagens samlede opvask, jeg har nået at anbringe alle vores spændende julegaver under årets juletræ

2011/12/24/301.jpg

2011/12/24/302.jpg

2011/12/24/303.jpg

… min Skat …

2011/12/24/304.jpg

… har nået at fotografere årets juletræ …

2011/12/24/305.jpg

… fra flere vinkler …

2011/12/24/306.jpg

… og den dansende plysand, der hedder Anders, samt den juleglade plysand, der endnu ikke har fået et navn, kan stadigvæk ikke helt finde ud af, hvordan de skal fordele de tre lysende gaver imellem sig …

2011/12/24/307.jpg

… med disse stemningsfulde billeder fra vores julehygge vil jeg meget gerne ønske jer allersamme en rigtigt både fredelig, frydefuld, glædelige samt hyggelig juleaften.