Nu er det tre år, 52 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en halvlun, smuk samt solrig forårsdag.
Så er vi til al held endeligt langt om længe nået til indeværende uges onsdag og dermed er vi også nået til indeværende uges tredje arbejdsdag samt den allersidste af slagsen. Så nu er det lige før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på den kommende weekend, der jo er udviet med 100% på grund af, det er Kristi Himmelfartsdag i morgen og min Skat er tvunget til at holde fri på fredag, da det firma, han arbejder i, holder lukket.