Dagsarkiv: søndag, 26. maj 2024, 14:15

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets ottende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets ottende Formel 1 løb, der køres på Circuit de Monaco i Monaco, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, to uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Bedas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bedas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bedas dag og dagen er officiel mindedag for en engelsk missionærmunk samt præst, der blev født i år 672 samt døde som 63 årig den 25. maj år 735. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom samt som forfatter og salmedigter.

Næsten alt, hvad man ved om Sankt Beda, stammer fra et afsnit han selv skrev i sin kirkehistorie, hvori han blandt andet fortæller, at han gik eller retter blev anbragt i et kloster som syv årig, at han blev diakon som 19 årig samt at han blev præst som 30 årig.

Sankt Beda nedskrev meget om religionen i England før den kristne tid og så var det ham, der først kom med tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år nul.

Udtrykket at gyde olie på oprørte vande stammer fra en af hans bøger, hvori han beskriver, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.

Oprindeligt fejrede man Sankt Beda på dagen efter hans død altså den 26. maj, men senere blev det flyttet til den 27. maj og i 1969 blev det så flyttet til den 25. maj, der jo også bruges til at fejre Sankt Urban, så derfor har jeg valgt at skrive om ham på den oprindelige dato.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen former for varsler i forbindelse med Sankt Bedas dag uanset hvilket af de tre nævnte datoer, den bliver markeret på, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Nedtællingen er næsten begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på torsdag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og tre dage altså i alt sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med på fredag den 31. maj 2024 samt til og med søndag den 16. juni 2024.