Dagsarkiv: søndag, 5. maj 2024, 21:45

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets sjette Formel 1 løb, så siden klokken 21:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets sjette Formel 1 løb, der køres på Miami International Autodrome i USA, først klokken 22:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet. Jeg har så bare på fornemmelsen, at skildpadderne bliver meget skuffet, når de finder ud af, at min Skat går i seng, lige så snart optakten er slut.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 51 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor mange af de indlæg, jeg gerne ville have haft skrevet på den i løbet af indeværende uge, jeg endnu ikke har nået at skrive.

De lyse nætter begynder


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om De lyse nætter begynder, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Om sommeren står Solen meget tidligt op samtidigt med den går meget sent ned, hvilket betyder, at den lyse del af døgnet er meget længere end den mørke del af døgnet og selv om nætterne bliver det aldrig helt rigtigt mørkt og derfor kaldes fænomenet for de lyse nætter.

Fænomenet med de lyse nætter skyldes, at Solen i den cirka tre måneder lange periode efter den er gået ned aldrig når at synke længere ned under horisonten, end at den stadigvæk kan nå at oplyse himlen, da Jordens akse, der går igennem polerne, på denne tid af år hælder mod Solen.

Definitionen på de lyse nætter er meget kort skrevet … den periode hvert år, hvor Solen er mindre end 18 grader under horisonten, fra den går ned, til den står op og ved midsommer umiddelbart lige før Sankt Hans er Solen kun cirka 11 grader under horisonten midt på natten.

Jo længere mod nord man befinder sig i sommerhalvåret, jo længere kan man nyde fænomenet med de lyse nætter og ved Polarcirklen kommer Solen aldrig under horisonten og man kan derfor oplever midnatssol.

Der finder for øvrigt tre former for tusmørke og det er henholdsvis …

Borgerlig tusmørke … det vil sige det tidsrum, fra solen går ned, til den er 6 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor langt de fleste former for udendørs aktiviteter som reglen kan foregå uden brug af kunstig lys, og både horisontlinien samt alle genstande på jorden tydeligt kan ses.

Nautisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 6 til 12 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se omridset af alle genstande på jorden, hvorimod horisonten, der hedder kimingen, hvis man befinder sig til søs, er meget vanskelig at skelne.

Astronomisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 12 til 18 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen.

Det vil altså sige, at de lyse nætter er den periode, hvor det er astronomisk tusmørke hele natten.

Den gyldne samt brugbare tommelfingerregl for de lyse nætter i Danmark hedder … at de starter den 5. maj samt at de slutter den 8. august, men det kan dog variere lidt alt efter, hvor i landet eller rettere på hvilken breddegrad man befinder sig.