Jeg føler mig desværre fuldstændig totalt flad og groggy her til morgen. Faktisk er det så slemt, at jeg lige frem føler mig utilpas af det. Så derfor har jeg lige slette alle linjerne på min liste over opgaver, som jeg håbede på, at jeg kunne nå i dag. Så må jeg se, om jeg får det bedre i løbet af formiddagen og om jeg kan få taget mig så meget sammen, at jeg rent faktisk kommer til at nå noget fornuftigt i løbet af dagen.

Ingen af os har fået ret meget søvn i løbet natten. Der var alt for meget støj og uro omkring os til at vi kunne sove, og når vi faldt i søvn, gik der ikke ret mange minutter, før vi blev vækket igen. Så ved 3:00 tiden i nat tog min Skat konsekvensen af det og derfor slog han vores ur fra.

Vi vågnede begge to ved cirka 7:15 tiden og ingen af os var friske samt udhvilet, men lige for tiden er min Skat meget ophængt af diverse opgaver med meget korte deadlines, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en fridag i dag, selv om han var meget fristet til at gøre det. Så vi blev nødt til at stod op og komme i gang med dagens opgaver.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse. Da min Skat var i bad, kunne jeg ikke komme til vinduet i badeværelset.

Nu er min Skat lige kørt hjemmefra og han er mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, som han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed får han en tiltrængt kort dag ovenpå en meget lang søvnløst nat.

Selv er jeg mere end glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidhjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lur, som skal til for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure over det.

… det er lige før, det "snart" er jul igen. For i dag er der så lige præcist ti måneder ( 303 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede nået at få hæklet de otte første af de hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første femtedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en femtedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt fået købt noget mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, at jeg tillader mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig og ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip ?

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvidt mel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvidt mel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen son sin helgendag ?

I det gamle bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: "Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is", det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: "Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias", en tredje sagde: "Efter Sankt Mathias går den klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø", en fjerde sagde: "Dugger der før eller på denne dag, er det ude med vinteren" og en femte samt "sikker" sagde: "Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn".

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.

Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 17:15 …

… klokken cirka 17:20 …

… og klokken cirka 17:25 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse.

🙂

Min Skat er til dobbelt træning, hvor imod jeg er doven. For jeg sidder i sofaen, imens jeg hækler på det projekt, hvor til jeg skal bruge de små ringe af fjederstål, som min Skat fremstilede til mig i går.

Det ene øjeblik var det fredag aften. Min Skat var lige kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende træning. Jeg var lige kommet hjem efter en hyggelig eftermiddag i selskab med Solsikkens-Sang, og vi havde begge to lige taget hul på en hel ny weekend.

Det næste øjeblik er det mandag morgen. Min Skat er lige kørt hjemmefra, og vi har begge to lige taget hul på en hel ny arbejdesuge … han på sit arbejde og jeg herhjemme.

Er det mon bare min Skat og mig eller findes der også andre, som ikke kan følge med tiden og som synes, at weekenderne simpelhen bare er alt for korte og at arbejdsugerne er alt for lange ?

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsmandag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fastelavnsmandag, der også bliver kaldt for Blå Mandag samt Flæskemandag, falder altid fyrre dag før Påskedag og dagen markere, at det nu er ved af være slut med de fede samt hvide madvarer før fasten, der jo begynder Askeonsdag. Så derfor er Fastelavnsmandag samt Hvidetirsdag de to sidste muligheder for at nyde den slags madvarer, før man begynder at faste, hvis man altså begyder på det.

Mange steder benytter man den dag i dag Fastelavnsmandag til endnu en gang at klæde sig ud, slå katten af tønden samt efterfølgende gå udklædt fra dør til dør med et fastelavnsris samt en raslebøsse.

Oprindeligt stammen Fastelavnsmandags tilnavn Blå Mandag fra den katolske tid, hvor mandag efter fastelavn var den eneste hverdag i løbet af året, hvor håndværkerne havde fri, for ellers arbejdede man jo dengang hele ugen undtagen søndag, hvor man jo gik i kirke, og derfor blev Den Blå Mandag brugt til at feste, før man skulle faste.

I den katolske tid var det ikke kun kroppen, der skulle faste ved at man udlod at spise fede samt hvide madvarer, det var også sjælden og derfor blev kirkernes farverige alter samt billeder dagen efter Blå Mandag altså på Hvidetirsdag tildækkede af blåviolette klæder, så kirkegængernes øjne dermed ikke havde noget pænt at se.

Mener man dog, at Fastelavnsmandags tilnavn Blå mandag stammer fra nyere tid nemlig fra den gang, da man fik sine klæder farvet hos den lokale farver, for når han brugte planten vajd til at farve klæderene blå, sørgede han for at gøre det om søndag, da han så var "nødt til" at holde fri om mandagen, hvor klæderene hængte til tørre, derfor bruges begrebet Blå Mandag oftes om en ren pjækkedag.

Udtrykket Blå Mandag bruges også om konfirmandernes fridag efter konfirmationen, hvis denne har fundet sted en søndag, måske skyldes det, at man mener, de nykonfirmerede bruger konfirmationen som en undskyldning for at pjække om mandagen eller fordi de nykonfirmerede bruger mandagen på "at tage ud i det blå".

Imens jeg boede i Herlev, var jeg blandt andet aktivt medlem af den lokale udgave af Agenda 21, som blandt meget andet var med til at gøre byens borger opmærksomme på, hvor vigtigt det er at sortere sit affald korrekt. For på den måde kan man komme til at genbruge mest muligt af affaldet samtidigt med at affaldets belastning af miljøet bliver mindst muligt.

Det var derfor noget af et "kulturchok" for mig, da jeg flyttede til Roskilde, hvor man er meget langt bagefter med hensyn til sorteringen af affald i hvert fald i forhold til, hvordan det er i Herlev.

Nu ved jeg godt, at det er langt fra alle, der går op i det der med miljøet samt at mange af dem, som gør det, aldrig når længere end til at sætte et "Reklamer naj tak" skilt på deres postkasse, men derfra og så til at man er fuldstændigt ligeglad med det hele, er der godt nok alt for langt vej efter min mening.

Hvor vil jeg så hæng med alt dette ? … jo, nu kan vi igen se frem til, at vi ikke kan komme af med vores dagrenovations ( læs: køkkenaffald ) før på torsdag, hvor de fire container, som beboerne i vores blog har til rådighed, er blevet tømt. Dette skyldes at nogen i vores blog har ryddet op og at de har skulle af med deres "affald", som de så har putte ned i containerne og da disse var fyldt helt op så tog man da bare resten af skuret i brug …

… og der er endnu mere her …

Nu ved jeg så udmærket godt, at det ikke er alle, der kan læse, og at der er mange, der selv om de kan læse, ikke kan forstå, hvad det er, de har læst, men man skal altså være mere end ualmindelig dum, hvis man ikke kan "oversætte" et piktogram som dette …

… der hænger lige så fint på siden af skuret til vores dagrenovation og man kommer faktisk lige forbi det skilt, hver gang man går i ind skuet. Så den "gode" undskyldning med "jeg / vi var ikke klar over, at jeg / vi ikke måtte stille mit / vores storskrald her" kan altså ikke bruges.

End videre er der opstillet en container til papir inde i selve skuet. Det er faktisk den første container, man går forbi, når man går ind i skuret. Der er opstillet en container til glas mindre end 50 meter væk fra skuret til dagrenovation og en container til pap mindre end 100 meter væk fra skuret til dagrenovation. Så mest af alt skylde det ene og alene kun, at dem, som har ryddet op, har været mere end mental tunge i røven, at de ikke har placeret i hvert fald disse ting i de rigtigt containerne.

Nu kan vores varmemester efter hans normale arbejdetid så bruge hans egen trailer samt hans egen bil til at fjerne alt dette samt køre det ud på Kara og det gør han jo ikke lige frem gratis. Da han skal have overtidsbetaling for sin arbejdeindsat. Hvilket er fair nok, men det er bestemt ikke fair nok, at os, som godt kan finde ud af at sortere vores affald og som anbringer vores affald der, hvor det retmæssig høre til, skal være med til at betale for oprydningen efter dem, som ikke kan finde ud af det !

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Fastelavn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad og farverig tradition … fastelavn.

Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken. Det er en meget gammel begivenhed, som vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det dog godt nok mest børnene, der fester og lever ballade.

I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage maske og eller udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine vilde drømme.

Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske nok i dag mere slik ind. Men hvordan begyndte denne skik i grunden ?

Allerførst var fastelavn en forårsfest, som efter kristendommens indførelse blev ændrede til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalfest.

Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten. Men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel, den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere og varmere tider velkommen.

Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud, og slog sig rigtigt løse, dog altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab, i forskellige rituelle lege, der altid viste kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.

Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten, og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra og med den 1. februar til og med den 7. marts.

Fastelavn blev dermed til de dage, hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige farvel til alle dennes verden mange goder.

Festlighederne begyndte altid på en søndag ( Flæskesøndag ), hvor man spiste ( eller rettere skrevet åd ) ret så store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavn-tirsdag ( hvidetirsdag ) hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.

Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavn djævelskab" afskaffet, dog helt uden held.

I dag er mange af de gamle "rituallege" stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok mest børnene, der fejre fastelavn.

Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik, som man mener stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skiken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.

På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden ( hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat, kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider ), der blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu, imedens man sad på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg hverken for børnene eller for katten, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavntønden med.

I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning, det vil sige den, der slår tøndens bunden ud, eller kattekonge, det vil sige den, der slår tøndens allersidste bræt ned. Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.

I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis, samt fyldt med creme og eller flødeskum, som vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.

Oprindeligt gik alle ( voksne så vel som børn ) festligt udklædt fra hus til hus ( eller rettere sagt på den tid fra gård til gård ) for at lave ballade og eller sjov. Disse fastelavnsløjer kunne godt udvikle sig til nogle virkelige grovheder.

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".

Den gang lavede man virkeligt ballade, man gik ind i husene ( eller gårdene ) og gemte forskellige ting samt sager, og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier.