Dagsarkiv: tirsdag, 28. oktober 2008, 21:00

Flade hæklet edderkopper


Håndarbejde.

Der er godt nok kun en enkelt …

2008/10/28/201.jpg

… flad hæklet edderkop på dette billed, men jeg har faktisk nået at hækle ni af slagsen i løbet af i forgårs, i går samt i aften. De ser alle som en ud som om, de har fået et ordenligt dask med en tung avis – måske en ekstra tyk søndags udgave – eller noget andet lignende.

😉

Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt lige knap og nap halvandet nøgle sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil til dem alle ni.

For øvrigt fik jeg endnu en ide med edderkopper, da jeg sad og hæklede disse, men det får I ikke mere at vide om, før ideen er ført ud i livet.

En stor okide


Hverdagen.

I formiddags, da jeg var på vej hjem fra Roskilde Ringen, ringede jeg til min veninde på Bornholm, da jeg følte, det var lidt for længe siden, jeg sidst havde fået talt med hende og jeg meget gerne vil forsætte med at holde kontakten med hende ved lige. Det viste sig så pudsigt nok, at hun var på Sjælland og det endte med, at vi aftalte, at hun skulle kigge forbi os i løbet af eftermiddagen.

Selv om det lige som sidste gang, hun besøgte os, kun blev til et kort lille besøg, så var det nu hyggeligt at se hende igen.

🙂

Min veninden fra Bornholm, som faktisk hedder Mette, og jeg lærte hinanden at kende i starten af april 2004. Det skete den første dag, jeg kom for at vikariere i receptionen i det firma, som hun var ansat i. For det var hende, som stod for min oplæring. Vi faldt i snak og på den måde fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser samt synspunkter på tilværelseden – alt i alt et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne tale rigtigt godt sammen.

Jeg kom flere gang som vikar i receptionen i det firma og på et tidspunkt havde jeg rent faktisk været mere på arbejdet end hende, som jeg afløste for, havde været i løbet af de sidste ni måneder.

Efter jeg havde "siddet fast" som vikar i firmaets reception i tre måneder – indtil de havde fået ansat en ny receptionist ( firmaets personalechef havde godt nok spurgt mig, om jeg ville have jobbet, men dels følte jeg ikke, at mine fremmedsprogs kundskaber var gode nok til, at jeg kunne sidde i en receptionen i et firma med mange internationale kunder samt samarbejdsparter og dels var der simpelhen bare ikke udfordringer nok i den stilling til mig ), blev jeg tilbudt et fem måneders vikariat som kontorassistent i firmaets journal.

I de fem måneder kom Mette og jeg til at dele kontor, og i løbet af de måneder lærte vi for alvor hinanden rigtigt godt at kende. Hun blev på en eller anden måde min faste daglige fortrolige – hende som jeg fortalte og talte med stort set alt om.

Da min tidsbegrænsede kontrakt udløb. Blev vi enige om, at vi ville forsætte med at holde kontakt med hinanden. Det har vi da også begge to prøvet på både via breve, e-mail, fødselsdag- og julekort, sms samt telefon og vi har da også nået at se hinanden to gange i løbet af de lidt over tre år, der er gået siden, vi var daglige kollegaer, men derfor var jeg nu alligevel spændt på, om vi stadigvæk ville have noget at sige til hinanden og hvordan det ville blive at ses igen.

Det gik efter min mening over alt forventning. Det føltes som om, vi havde talt sammen på arbejdet i går, da hun kom et lille spurt forbi os i dag.

🙂

Mette, tak for orkideen …

2008/10/28/101.jpg

… som du kan se, så havde jeg faktisk en ledig urtepotteskjulere til den. Jeg håber, at du kan bruge indholdet af de fire små advents pakker, som du fik med, da du gik. På den måde kom vi til at spare portoen og samtidigt ved vi, at pakkerne rent faktisk er nået frem til dig i god tid.

Efterårs farver


Hverdagen.

Hvis det var helt rigtigt – og så har I jo nok allerede regnet ud, at det var det ikke – så burde jeg havde haft brugt dagen i dag på at gøre rent samt rydde op samtidigt med, at jeg lige klarede at vaske samt stryge tre maskinefulde tøj, men sådant blev det ikke … jeg nåede godt nok at vaske tre maskinefulde tøj samt få strøget det, som bliver pæneste, når det bliver strøget i våd tilstand, men så ville jeg meget hellere bruge formiddagen på at komme udenfor og gå en god lang tur i det fine samt milde efterårsvejr og derfor så blev det sådant.

Jeg gik min sædvanlige lange tur og på vej hjem indefra Roskildes centrum gik jeg så lige en tur rundt i Roskilde Ringen …

2008/10/28/001.jpg

… der er bare noget så kønt derover lige for tiden, hvor stort set alle buskene og træerne står i efterårs mange flotte farver.

Judas og Simons dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Judas og Simons dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Judas og Simons dag og dagen er officiel mindedag for de to apostle Judas Thaddæus og Simon Zeloteren, der ifølge legende begge to led martyrdøden i Persien i år 71 efter vores tidsregning.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så skal kulden nu gerne meget snart begynde at melde sig, for som man sagde: "Går du nøgen, tro ikkun mig, om Judæ dag, der angrer dig", for hvis efteråret endnu ikke er sat ind med blæst samt regn på Judas og Simons dag, får vi en kold vinter. End videre så hvis vejret er pænt på Judas og Simons dag, er sne i jul en sikker sag.

I det gamle bondesamfund tog man end videre fat på at tærske kornet i laderne lige som man med spænding begyndte at tage varsler for den kommende vinter på Judas og Simons dag.