Dagsarkiv: mandag, 20. oktober 2008, 19:30

Sorte hæklet grydelapper med hvide spøgelser


Hverdagen, Håndarbejde.

Da min Skat synes, at det er synd for spøgelserne ( der er på det par grydelapper, som jeg blev færdigt med i onsdag ) at de mangler både næse og mund, så måtte jeg jo i gang med at hækle et par grydelapper med spøgelser mere og så rette "fejlen" denne gang.

😉

Her til aften, imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg så at hækle de afsluttende kanter rundt om samt hæftet de sidste ender på dette par grydelapper …

2008/10/20/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler sort ( farve nummer 43 ) samt et halvt nøgle hvidt ( farve nummer 01 ) " Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil.

Dette par grydelapper er til min veninde i Store Valby, hun skal have dem som en lille hilsen i "utide" og helt uden grund fra os af.

God morgen sol


Hverdagen.

Er det lidt svært at komme op af skyerne i dag ?

Dagens solopgang klokken cirka 8:00 …

2008/10/20/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

God morgen mandag


Hverdagen.

Udenfor er det lige nu både koldt samt mørkt og det har både blæst samt regent i løbet af natten, hvor ingen af os har sovet specielt godt, så vi er begge to småtrætte her til morgen. Man kan virkeligt godt mærke, at det nu er ved at blive efterår for alvor.

Så er det allerede blevet mandag morgen igen og dermed har min Skat samt jeg endnu en gang taget hul på en helt ny arbejdesuge med helt nye opgaver ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ). Jeg håber virkeligt, at jeg i denne uge er lige så heldig, som jeg var det i sidste uge, hvor jeg rent faktisk nåede alt det, som jeg havde sat mig for, at jeg skulle nå i løbet af den uge. Åh, hvor kunne det være skønt.

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere se at komme i gang med nogle af de opgaver, som jeg både skal og vil nå i løbet af i dag.