Da min Skat kom rimlig tidligt hjem fra arbejdet i dag og da vi kørte til Farmor, lige så snart han havde spist to stykker brød, betyd det, at selv om vi lige var en tur rundt om Kvickly-Xtra i Hydehøjen samt Strandberg på Holdbækvej, at vi for en gangs skyld havde tid til at gå en tur på en helt almindelig kedelig hverdag.

For når vejret er så flot, som det har været igen i dag, så skal man bestemt ikke opholde sig indendørs, hvis det ikke er strangt nødvendigt.

🙂

Vi stratede med at gå ad stamvejen og derefter ad Køgevej, hvor der lige før kyrdset med Ringvejen står et stort gammelt kastanietræ …

… hvis blomster …

… næsten alle som en er sprugnet helt ud.

🙂

Vi blev enige om, at vi i dag ville nøjes med at besøge Roskilde Ringen, så vi forsatte hen ad Ringvejen og da vi begge to havde taget hver sit kamera med, så kommer der her en lille håndfuld billder af noget af alt det, som vi så derover.

🙂

Roskilde Ringen, som i dag er et dejligt lille grønt åndehul tæt på næsten det hele og især bymidten, var oprindelig en 1.380 meter lang motorbane, som blev anlagt i en nedlagt grusgrav i 1955 kun et stenkast fra Roskilde Sygehus.

Det var ostekongen Poul Tholstrup, som skabte Danmarks første permanente motorsportsbane i samarbejde med Automobil Sportsklubben København og banen var Danmarks mest kendte motorbane i perionden fra 1955 til 1968, hvor den blev nedlagt og senere omdannet til en park.

I den perioden, hvor Roskilde Ringen var en motorbane, var den et sted, hvor mange verdensstjerner dystede mod hinanden.

Det sidste løb blev kørt på Roskilde Ringen den 22. september 1968 og på det tidspunkt, var banen stort set omringet af beboelsesejendomme.

🙂

Indgangen til Roskilde Ringen …

… fra Ringvejen. Mange af de buske og træer, som står langs med stien, er i fuld blomst. Nogle har få, men store blomster ….

… og andre har mange, men små blosmter …

🙂

Udsigten fra indgangen til Roskilde Ringen fra Ringvejen …

… lige når man komme ind i selve Roskilde Ringen, mødes stien …

… med en sti fra et af de omkringliggende beboelsesekvarter.

Vi blev stående lidt tid, hvor vi bare nød den kønne udsigt ned til søen …

… før vi gik ned af den starle bakke og nåede ned til søens bred …

… hvorfra vi havde et godt udsyn til ænderne …

… som svømmede rundt derude.

🙂

Vi gik op til stien …

… igen og vi fuldte den samtidigt med, at vi nød udsigten …

… der oppefra.

Buskene og træerne …

… langs med stien er efterhåndens blevet både grønne samt tætte og vi kunne høre, at det pulsede inde i dem. Vi fik øje på en Hammy ( læs: et egern ) …

… som sad i et træ og spise af dets blade.

Vi nåede hen til enden af pakke, der hvor stien …

… fører ud til bagsiden af stationen, men vi valgte at gå tilbage til selv parken, hvor vi stillede os på toppen af en bakke …

… som ligger plads til Mikael Thejlls kunstværk "Fortryllelsens Brønd" …

… som han fremstillede i 1990. Udsigten der oppe fra …

… er bare noget så flot. Vi gik tilbage til stien …

… men inden vi nåede ret langt hen ad den, skulle vi lige se lidt nærmere på denne opstilling …

… der viser princippet i en kollergang, der er en kværn, der er opbygget af en vandretliggende cirkulær sten og to cirkulære lodretstående sten. Disse to løbere er placeret indenfor den vandretliggende stens kant.

Denne kollergang stammer fra 1800tallets Mellemeuropa og den blev opstillet i Roskilde Ringen i 1986.

Det er for øvrigt den kendte ostehandler Poul Tholstrup, som gemmen mange år samlede sig en anseelig mænge møllesten, der i starten af 1980erne skænkede denne kollegang til Roskilde Kommunes Parkafdeling.

Kollergange har været anvendt i Syneuropa til presning af oliven og i Danmark til blandt andet fremstilling af krudt på Frederiksvæk og til knusning af glas på Holmegaard Glasværk.

Godt jeg kun samler på ænder, de fylder ikke nær så meget og vejer en del mindre end møllesten.

😉

Der er så mange friske grønne knopper og nogle af dem …

… er endnu ikke helt sprugnet ud.

Vi forsatte hen ad stien …

… og vi nåede hen til området med legepladserne. For der er noget både til de små, de større og de helt store brøn. Vi gik ind i det grønne område og nåede hen til et område …

… som normalt ikke ligger under vand. Men da det dels regnede en held del det meste af sidste år og da vi også har haft en ret så våd vinter, er vandstander altså stadigvæk høj derover. Normalt står skildtet med "Badning forbudt" flere meter væk fra vandkanten og lige for tiden står det ude i vandet.

🙂

Oppe på stien …

… igen nød vi atter den kønne udsigt til søen nede i bunden af den tidligere grusgrav og motorløbsbane, før vi forsatte med at nyde alt det grønne …

… og de mange kønne blomster …

… spørg mig ikke, hvordan den snegl er kommet derop. Jeg måtte stå på tæer for at tage billedet.

Det sammen måtte jeg, da jeg ville fotografere disse nyudsprugne blade …

🙂

Der er også en legeplads for de voksne …

… da der er anlagt et område med nogle forskellige motionsredskaber, som er til fri afbenyttlese for alle, som har lyst til at prøve dem.

Så var vi næsten nået hele vejen rundt om Roskilde Ringen …

… og vi gik op mod Ringenvej igen …

Hvor min Skat og jeg stod et stykke tid og prøvede på, om vi ved at samarbejde kunne få et sjovt billde. Det hele gik ud på, at jeg skulle puste til en afblomstret mælkebøtte, imens han skulle prøve på at fotografere det.

🙂

Vi var lige en hurtigt tur rundt om Aldi på Ringvejen, hvor vi fik handlet lidt ind, før vi gik hjemad igen. Så jeg kunne komme i gang med at stryge det sidste af det tøj, som jeg nåede at vaske i morges og min Skat kunne komme i gang med at tilberede vores middagsmad.

I dag måtte jeg købe et nyt strygejern …

… da det gamle efter "kun" ti års trofast tjenste opgav ånden i går.

Så håber jeg, at det nye kommer til at holde mindst lige så længe.

Lige nu kæmper Solen …

… sammen med skyerne om, hvem af dem der skal hærske over himlen i dag.

Det er blevet tirsdag morgen og dermed er vores pinseferie vel overstået, Min Skat er tilbage på arbejdet og jeg er tilbage ved computeren, hvor jeg er i fuld gang med min jobsøgen samt nogle andre småting.

Den eneste formildne omstændighed, ved det er hverdag igen, er, at der kun er fire dage til, det igen er weekend og at vi snart kan begynde at se frem til vores sommerferie, som vi har aftalt skal være på mindst tre uger i år. Vi har dog endnu ikke planlagt, hvornår den skal holdes.

Det har været en god pinseferie, som vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj samt besøge Farmor, men vi har også nået at få en på opleveren, da vi både i lørdags samt i søndags var til Fortællerfestival på Lejre Forsøgscenter ( der skal nok komme et par indlæg om de tur ).

I går gik vi en god lang tur i skoven og omegn samt i Folkeparken og Roskildes centrum ( der skal nok komme et par indlæg om den tur ) og ellers så vi bare brugt tiden til at være kærester.

Jeg har virkeligt nydt, at vi hver morgen og aften i løbet af de sidste tre dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligger og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om 2. pinsedag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året første skovtur og det gjorde man også i "de gode gamle dage", hvor der var trængsel på de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets mest travleste tidspunkter af året for sporvogns personalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, som gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne ikke var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne. da han mente, at det var en alt for løssluppen måde at te sig på i højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- og skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, som kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner. Hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab og i procession.

Selvom by-folkenes bøgegrene var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag den samme … at tage sommeren med hjem, og vise den frem.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige tre bønders dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige tre bønders dag og dagen er officiel mindedag for tre kristne romerske bønder, der led martyrdød under en af de mange kristenforfølgelser, der fandt sted i det gamle romerrige.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Hellige tre bønders dag end … at nattergalene allerhelst skal begynde at synge på Hellige tre bønders dag for ellers varsler det skidt for både foråret og sommeren.