For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Store Bededag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, som var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året. Da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var ekstraordinær, almindelig bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke ( stormklokken ). Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, som indførte Store Bededag, men dagen fandtes længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets den gang i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers Dag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men der imod bruges til arbejde samt andre former for nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise ( og eventuelt varme dem først ) dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I Hvert fald i begyndelsen af 1800-tallet mente man, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.

Udenfor er solen …

.. så småt ved at stå op og indenfor sidder jeg ved min computer, imens jeg undre mig over, hvordan endnu en weekend har båret sig ad med at gå alt for hurtigt. Det ene øjeblik var det fredag aften og Min Skat var lige kommet hjem fra arbejdet. Det næste øjeblik er det mandag morgen og han er kørt på arbejdet igen.

Vi kan så glæder os over, at der kun er fire arbejdsdage i denne uge og at den kommende weekend bliver på tre dage.

🙂

Nu er solen …

… næsten stået helt op og selv om jeg stadigvæk har ferie, så vil jeg tage mig sammen til at komme i gang med at foretage mig noget fornuftigt. Da jeg vil forsætte med den gennemgribende oprydning i mit liv og vores hjem, som jeg er gået i gang med.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag og ifølge legenden var de to brødre to af den romerske kirkes tidlige martyrer, der omkring år 230 blev henrettet for sin kristne tro.

Lige indtil kristendommen og dermed også den kristne kirkes kalender for alvor havde vundet indpas i Danmark, inddelte man året i to cirka lige store halvdele nemlig henholdsvis sommerhalvåret, der blev indledt den 14. april, samt vinterhalvåret, der blev indledt den 14. oktober, og derfor hed Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag i mange år også sommerdag.

I den gamle bondesamfund havde man et mundheld, der hed: "At Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dags tø giver bonden hø", og da det jo almindeligvis er begyndt at være tøvejr i Danmark i midten af april måned, kunne det godt tyde på, at dette vejrvarsel måske stammen fra Norge eller Sverige, hvoraf store dele jo på det tidspunkt i historien var en del af det danske rige.

End videre plagede man også at sige: "At sådant som vejret er på Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag således vil det være de næste syv uger". Så lad os håbe, at vi får rigtigt godt vejr i dag.

Solen …

… er på vej ned og der det er et flot syn i aften, skulle min Skat …

… og jeg lige have et par billeder af det.

🙂

Det må vel siges, at være endnu et lille tegn på, at foråret og derefter sommeren er på vej, når bilen igen får sine helårsdæk på.

🙂

Da vejret ind til videre har været rimligt mildt, selv om der er kommet lidt slud og sne, blev min Skat enig med sig selv om, at han i dag ville skifte bilens vinterdæk ud med dens sommerdæk. Det blev så gjort hele tre uger senere i år, end det blev sidste år, men han har ikke haft hverken overskud eller tid til det før i dag.

Det må vel siges, at være en god start på den opgave, at bære sommerdækkene op fra deres vinterhi i vores kælderrum. Derefter skulle han bare lige finde ud af, hvor bilen løftepunkter sidder …

… og nu er det næsten overstået …

Så nu håber vi ikke, at vinteren kommer tilbage før en gang meget sent på efteråret.

🙂

Min Skat fik lyst til at at bage noget lækkert og nemt …

… til os. Så det endte med at blive til en gang krydder muffins …

… som bare skal køle lidt af, før vi kan spise dem.

🙂