Vi forlod Håndværksmuseet og gik ud i gården, som tilhører Brødrene Lützhøfts Efterfølger – Roskilde Museums Købmandsgård. Noget af det første, som vi fik øje på, var Slagtermester H. J. Sloth Nielsens hestevogn …

… som han brugte, når han bragte varer ud til sine kunder.

Vi kunne desværre ikke besøge hans butik, som i dag er indrettet som en typisk slagterbutik anno cirka år 1920, da den er under ombygning, men vi har været der før og det var spændende at se, hvordan en typisk slagterbutk fra den gang så ud. På nogle områder har den slags butikker ikke ændret sig ret meget og på andre områder har de virkeligt ændret sig meget.

🙂

En af de ting, som jeg synes, er det mest sjove ved at besøge Roskilde Museums Købmandsgård, er, at den inklusiv dens gård virkelig er ført helt tilbage i tiden til cirka år 1920. Hvilket også betyder, at man kan komme til at opleve atmosfæren fra dengang, da toppende brosten, hestevogne og fritgående høns var den fast del af byens miljø.

Min Skat …

… ville gerne kigge lidt nærmer på den frigående hønseflok og især når det kunne ske igennem hans kamera linse, men så fik hønsene og især hanen den rigtigt gode ide, at de da gerne ville kigge nærmere på min Skat …

… og da han prøvede på at gå fra dem …

… fulgte de bare efter ham. Nogle gange har han altså bare for nemt ved at skaffe sig nye venner.

😉

Et lille kig ind i Købmandgårdens åbne magasinbygning …

… som er fra 1700- og 1800-tallet, hvor man blandt andet kan få øje på en gammel karet og ind til flere former for arbejdsborde samt værktøj, som nok mere høre til Håndværksmuseet.

🙂

Brødrene Lützhøfts Efterfølger blev grundlagt i 1892 og den fungerede som privatejet købmandsbutik indtil 1979. Siden 1982 har Roskilde Museum stået for den dagelige drift af købmandsgården.

Et lille kig på Købmandsbutikkens baghus …

… som man har mulighed for at besøge. Da man er mere end velkommen til at gå ind bag disken og kigge indenfor på købmandens kontor såvel som i hans baglokale med fodersække og kornvægt.

Selve butikken er også et besøg værd. For den er ført tilbage til det udseende, som den have omkring år cirka 1920 og man har prøvet på at genskabe det daværende varelager med over 1.000 tidstypiske varer, som man har mulighed for at købe.

Man kan altså både købe børster, kandis, klipfisk, pølser ( som hænger på kroge i loftet ), sild i tønder, sæbe i butter, træsko samt meget mere. For godt nok er købmandsbutikken først og fremmest et museum, men der er også rig mulighed for at handle som dengang, hvor varerne blev solgt i løs vægt over disken og de blev puttet ned i papirkræmmerhuse eller papirposer, hvor om der blev båndet sejlgarn fra en rulle, som hang i loftet.

🙂

Efter et besøg i Roskilde Museums købmandsgård er det helt underligt at kigge ud til byen anno 2008 …

🙂

Man kan se mere om Roskilde Museums Købmandsgård på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg I Roskilde Museums Købmandsgård og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.

Vi nåede frem til Håndværksmusset, som holder til på 1. sal i Brødrene Lützhøfts Købmandsgårds smukke gamle magasinbygninger …

… fra 1700- og 1800tallet. De ligger i gården bag butikken, som ligger i Ringstedsgade nummer 6 til 8 her i Roskilde.

Håndværksmusset blev stiftet af tømmerhandler Bjørne Dahl, der blev født i 1932. Han var ansat i Østasiatisk Kompagnis træ-afdeling, hvorfra han blev udstationeret i Vancouver i Canada. I 1972 overtog han direktørstolen i Ledrebog Tømmerhandel efter sin far.

Siden sin barndom har Bjørne Dahl interesseret sig for træ og efterhånden også for det værktøj, som man anvender til bearbejdningen af træ. I 1964 fik han en tømreøkse – en såkaldt bredbil – i gave af snedkermester Poul Rasmussen og den blev starten på han "samligeri" af værktøj fra træ-bearbejdende håndværksfag.

Andre værktøjer fulgte efter og efterhåndens var det blevet til en enestående samling, som burde være tilgændelig for offentligheden. Der blev derfor indrette et lille museum i nogle lokaler i Ledreborg Tømmerhandel og Håndværksmusset blev åbnet for publikum i 1977.

I 2001 donerede Børge Dahl hele sin private samlig af værktøj, som har været brugt til bearbejdningen af træ, til Roskilde Museum sammen med et kontankt beløb til finansieringen af istandsættelse og udstillings-opbygning i disse lokaler og det nye Håndværksmuseum kunne åbne sine døre for publikum den 2. maj 2003.

🙂

Vi gik ind ad døren og tog trappen op til første sal og det første, som mødte os, var denne gamle motorsav …

… det vil sige, vi havde nu beundret samlingen af forskellige former for gamle save …

… på vej op af trappen.

Efter vi havde læst lidt om tømmerhandler Bjørne Dalh, som har grundlagt Håndværkksmusset samt læset lidt om familien Weber …

… en tømmermesterslægt i Roskilde, gik vi ind i selv museet …

… hvis samling består af flere hundrede redskaber og værktøjer fra perioden fra og med cirka år 1800 samt frem til og med cirka år 1950.

Mens skovens redskaber er udstillet i forløb med hovedtrappen og repos, er reskaberne fra de forskellige håndværksfag opstillet i det følgende rum i tidstypiske værksteds-miljøer med hver deres tilhørende redskaber, værktøjer og eventuelt halvfabrikataer.

Det hele er så videt, det har været mulig, opstillet som sådanne typiske værksteder tog sig ud i slutningen af 1800tallet samt begyndelsen af 1900tallet.

🙂

Vi startede med at besøge billedskæreren …

… som lige var blevet færdig med at fremstille dette skildt …

… bemærke lige telefonnummeret … 187. Der var ikke ret mange, som havde telefon dengang og mobiltelefonen var slet ikke opfundet.

Ved siden af billedskæreren holder træskomageren …

… til. Han har både færdige træsko såvel som færdige træskostøvler hængende på væggen.

I hjørnet holder bødkeren …

… til. Han er i færd med at fremstille tønder, der skal til et mejeri, hvor de vil blive fyldt med 50 liter smør og derefter blive sendt til England. I begyndelse af 1900tallet var bødkernes væsentligst indtægtskilde fremstillingen af smørdritler som disse …

Bødkeren har brugt indersiden af en dør …

… som opslagstavle.

🙂

Så gik vi videre hen til en afbindingsplads …

… og henover den hang der dette bunkt nøgler …

I det modsatte hjørne holder snedkeren …

… til. Han har glemt at tage sin sodavandsflaske og sin skrå …

… med sig, da han forlod sin arbejdsplads.

🙂

Tømmeren …

… var heller ikke til stede, men vi kunne se noget af det, som han er i gang med at fremstill. Før vi gik videre til karetmageren …

… som havde flere både halv- og helfærdige hjul stående …

… han havde også, som en af de få, nogle stykker værktøj …

… stående ude i lokalets midtergang …

Vi sluttede af med at besøge trædrejeren …

… hvor vi blandt andet så hans drejebænk …

🙂

Der er gratis adgang til Håndværksmusset, men da frivillige bidrag gerne modtages, lagde vi et lille beløb ned i dets sparebøsse, hvorover der hænger denne ordforklaring …

… nogle af udtrykkene kendte vi godt i forvejen og andre af dem var helt nye for os.

🙂

I samlingen findes desuden redskaber fra andre håndværksfag, som ikke er udstillet. Det drejer sig om træ-fag som møllebygger, skibstømmer, tækkemand, vandpostborer og violinbygger samt udenfor træ-fagene om fag som former, murer, skomager og smed. Endelig finders der et omfattende bibliotek med faglitteratur om forskellige former for håndværk.

Vi forlod første salen og gik ned af trappen, for enden af den fandt vi dette deport med værktøj …

… som venter på at få en plads i selve museet.

🙂

Man kan se mere om Håndværksmusset på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Håndværksmuseet og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.