Månedsarkiv: februar 2008

Ugens tur i skoven og omegn – Uge 08


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

I igen i dag gik vi vores sædvanlige tur ad stien langs med skolen og hen til skoven, derfra igennem parcelhuskvarteret over til dammen.

På vores vej igennem skoven fik vi øje på nogle af de mange små forårtegn, som man efterhåndens kan finde ude i naturen, selv om vi endnu kun er nået til slutningen af februar måned.

Flere steder fik vi øje på påskeliljer …

2008/02/23/001.jpg

… som er brudt op igennem det visne løv, der dækker skovbunden.

Vi så stadigvæk masser af blomstrende dorothealiljer, erantiser, vintergækker samt en del andre friste grønne blade fra diverse blomster …

2008/02/23/003.jpg

… som vi ikke helt kunne blive enige om, hvad er.

På flere af buskene og de små træer, som står langs med stien igemmen skoven, var der små friske og helt nyudsprungne blade …

2008/02/23/005.jpg

Er det mon blomster, en form for græs eller ukrudt, som er på vej op her …

2008/02/23/006.jpg

🙂

Vi nåede over til dammen, hvor ænderne …

2008/02/23/008.jpg

… svømmede rundt. Min Skat fandt posen med brød frem og det var noget, som kunne lokke ænderne til …

2008/02/23/007.jpg

… de kom op af vandet og gik i gang med at spise det brød, som han smed ned til dem. Da de havde spist alt brødet, gik de ned i vandet igen og svømmede væk fra os. Man falder altså hurtigt i kurs, når der ikke er mere brød til dem.

😉

Vi forlod "vores" ænder og gik hjemad via kolonihavehusområdet og derefter langs med stien på bagsiden af skolen. Det var der, vi fik øje på disse …

2008/02/23/009.jpg

… frist nyudsprungne blomster.

Da vi nåede hjem til os selv, skulle jeg lige have et billede af nogle af den mange krokusser …

2008/02/23/010.jpg

… som efterhåndens er skudt op i bedene foran vores blog.

🙂

Lysegrøn hæklet kjole / tunika


Hverdagen, Håndarbejde.

Et af mine mange håb for det nye år er … at jeg i år vil få mere tid til samt have meget mere overskud til at dyrke en af mine helt store interesser … nemlig håndarbejde.

Sidste år prøvede jeg på at bruge bare en lille times tid på håndarbejde hver dag i hvert fald i gennemsnit og i år håber jeg på, at jeg i gennemsnit kan bruge den samme tid de dage, hvor jeg har været på arbejdet og gerne det dobbelte de dage, hvor jeg ikke har været på arbejdet.

Der skal jo også gerne være energi, overskud og tid til andet indhold i mit liv end lige præcist mit job og andre pligter.

🙂

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, fik jeg lige hæklet den sidste afsluttende kant rundt i halsen på den forårsglade kjole / tunika …

2008/02/22/001.jpg

… den er en videreudvikling af den hæklet bluse med spids, som jeg nåede at hækle både i hvid og i sort sidste år og der er endnu en gang tale om et 100% egent design. Da det er åbenbart det, som jeg er bedst til at fremstille.

Jeg har kun brugt otte nøgler sart grønt ( farve nummer 772 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil til den.

Hvis jeg bruger den som tunika over en langærmet bodytop samt et par tætsiddende leggings, behøver jeg nok ikke at sy et for til den, men det gør jeg derimod, hvis jeg skal bruge den alene som kjole.

🙂

Nu vil jeg gå i gang med at hækle en tilhørende taske. For tasker kan man ( læs: jeg ) simpelhen ikke få for mange af.

😉

Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peter Kat.

Sankt Peter har for øvrigt to helgendage mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august, samt Peters og Pouls fælles mindedag, der falder den 29. juni.

Sankt Peter blev født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far var Jonas, hans bror apostlen Andreas og hans helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgler til Peter.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde for alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage, og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar … for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sted i vandet og det betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men … hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten vare ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig … at for Peters Kat løfter vinteren sin hat, samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle bondesamfund mente man … at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.

Nye bøger


Hverdagen, Oplevelser.

Vi afslutede vores besøg på Zoologisk Museum med at kigge på Museumsbutikkens udvalg. Det endte da også med, at jeg kom til at købe disse to bøger …

2008/02/16/101.jpg

… de kostede 79,00 kroner per styk eller begge to for 125,00 kroner og så ville det jo være dumt kun at købe den ene af dem.

😉

Zoologisk Museum


Oplevelser.

Vi har en gang tidligere besøgt Zoologisk Museum …

2008/02/16/001.jpg

… som ligger i Universitetsparken nummer 15 på Østerbro i København, men den gang var der ikke mulighed for at komme ned i Hvalkælderen og derfor tog vi derind igen i dag.

Den første spæde begyndelse til Zoologisk Museum i København blev lagt for over 350 år siden, da et af Europas ældste museer blev skabt i København af den vidt berømte professor Ole Worm, der blev født i 1588 og døde i 1654.

Dette museum indeholdte mange mærkværdige ting samt sager og en af dem findes den dag i dag på Zoologisk Museum. Det er nu ikke en særlig videnskabelig eller værdigfuld genstand og den er derfor heller ikke udstillet i dag, men den er en af naturens mange ejendommelige luner … nemmelig en hestekæbe, som er omvokset af en trærod.

Da Ole Worm døde, købte Frederik den 3. store dele af hans museum til Det Kongelige Kunstkammer og i 1862 blev det nuværende Zoologisk Museum skabt ved en sammelægning af Det Kongelige Kunstkammers efterfølger Det Kongelige Naturhistoriske Museum og Universitetets Zoologiske Museum, da der blev opført en for den tid imponerende bygning i Krystalgade i København. Hvor publikum for første gang blev lukket indenfor i udstilllingerne den 2. november 1870.

Efterhånden, som museets samlinger voksede, var der ikke længere plads nok i bygningen i Krystalgade og store dele af samlingerne måtte opbevares uden for museet samtidigt med at udstillingerne begyndte at virke både gammeldags og støvede.

I 1967 blev det gamle Zoologiske Museum i Krystalgade lukket for publikum og på det tidspunkt var arbejdet på de nye udstillinger i det nybyggede og nuværende Zoologisk Museum i Universitetsparken på Østerbro allerede godt i gang og i 1970 åbnede man dørerne for publikum.

Ud over udstillingerne rummer museumsbygningen mange meget store og flotte videnskabelige samlinger fra hele verden og ud over de ældste samlinger samt de danske samlinger er der millionvis af dyr, som er indsamlet på ekspeditioner gennem de seneste cirka 250 år. Disse genstande er alle som en bragt hjem af mennesker, som arbejdede for eksempel på De Dansk-Vestindiske Øer eller på Grønland.

Museet samler stadigvæk dyr ind. I dag er der dog nu mest tale om havdyr og insekter. Da man for pattedyrernes og fuglene vedkommende ofte nøjes med at tage små blodprøver til DNA-analyse.

Museet er desuden center for den danske fugleringsmærkning.

I dag rummer Zoologisk Museum tre faste udstillinger … "Danmarks dyreverden", "Fra pol til pol" samt "Oceanernes dyreliv". Der ud over rummer museet også en til to særudstillerne. Lige for tiden er der en særudstilling, som handler om Fjer samt en særudstilling, som handler om de ting, der er blevet bragt hjem til museet fra de tre Galathea ekspeditioner.

🙂

Når man træder ind i Zoologisk Museums forhal, bliver man mødt af denne isbjørn …

2008/02/16/002.jpg

… med sin unge.

Vi gik forbi Museumsbutikkens og hen til billetsalget, hvor vi købte vores billetter, derefter lagde vi vores overtøj ind i et aflåslig skab.

Denne kæmpe skorpion …

2008/02/16/003.jpg

… som ikke er helt ægte, holder til ude i Zoologisk Museums gårdhave.

Vi tog elevatoren ned til kælderniveauet og da vi kom ud af elevatoren, gik vi ind ad porten og derefter skråt til højre …

2008/02/16/004.jpg

… hvorefter pile viste os vej frem til selve hvalkælderen …

2008/02/16/005.jpg

Zoologisk Museums hvalsamling er en af de største, mest artsrige samt ældste i hele verden. Samlingen tæller inklusiv delfiner og marsvin, som jo også tilhører hvalorden, over 30 arter og der i blandt flere sjældenheder.

2008/02/16/006.jpg

Hvalkælderen, som er dedikeret til de store hvaler, huser skeletter af alle ni store hvalarter i Nordatlanten. Det vil sige 8 arter af bardehvaler inklusiv blåhval samt kaskelot, som er en tandhval.

2008/02/16/007.jpg

Hvalsamlingen er også en af de ældste i verden. Da den blev grundlagt helt tilbage i midten af 1800-tallet, og der samles stadig flittigt ind til den. Siden 1976 har Zoologisk Museum i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg indsamlet alle døde, strandede hvaler på
danske kyster, dog er marsvin undtaget.

2008/02/16/008.jpg

Det hele statede med, at Peter Ludvig Panum skrev følgende … "De forstår nok, at de ikke kan interessere mig ret meget, samt at jeg vil gøre mit yderste for at skille mig af med det hele til fordel for et zoologisk museum" i et brev til en af sine kollega, da han i 1863 overtog lærestolen i fysiologi ved Københavns Universitet efter Daniel Frederik Eschricht. Det, som han ville skille sig af med, var Daniel Frederik Eschrichts omfattende samling af hvalskeletter.

2008/02/16/009.jpg

Peter Ludvig Panum tilhørte nemlig den nye retning i medicinen. For ham lå fremtiden i laboratoriet, hvor man i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde stormskridt i opdagelsen af sygdomsfremkaldende bakterier, og hvor selv kræft blev mistænkt for at være forårsaget af mikrober. Daniel Frederik Eschricht havde derimod viet en stor del af sit liv til at kortlægge og sammenligne anatomien hos mange forskellige dyr, men han havde haft en særlig interesse for hvaler.

2008/02/16/010.jpg

Daniel Frederik Eschricht grundlagde sin hvalsamling som en del af et privat fysiologisk og zoologisk museum. Dette blev købt af Københavns Universitet i 1841, og hans samling havnede i kælderen under universitetets festsal, hvor de lagde grunden til det såkaldte Fysiologisk-Zootomiske Museum, som senere kom ind under universitetets Zoologiske Museum.

2008/02/16/011.jpg

Hvalerne viste sig dog ikke lige at være sådan at flytte. Selv da det Zoologiske Museum i 1870 fik den nye, store og dengang meget moderne bygning i Krystalgade ganske tæt på, flyttede hvalskeletterne ikke med. De blev faktisk stående under universitetets festsal helt frem til 1970erne og stedet blev efterhånden kendt som Hvalkælderen.

2008/02/16/012.jpg

Hvalskeletterne flyttede da heller ikke med lige med det samme, da Zoologisk Museum i 1970 flyttede ud af bygningen i Krystalgade og ind i bygningen på Nørre Fælled, hvor det ligger i dag.

2008/02/16/013.jpg

Det var godt nok meningen, at der skulle bygges en særskilt bygning til hvalerne, men det skete aldrig, og hvalerne rykkede efter et par år ind på et lager i en industri-lagerbygning.

2008/02/16/014.jpg

Det store blåhvalskelet stod ligefrem udendørs i Zoologisk Have i nogle år!

2008/02/16/015.jpg

Da det efterhånden stod klart, at en særlig hvalbygning nok desværre aldrig ville blive til noget, inddrog museet i begyndelsen af 1980erne sin parkeringskælder og flyttede de store hvalskeletter derned.

2008/02/16/016.jpg

Det er denne version af Hvalkælderen, som publikum kan opleve i vinterferien. Da Zoologisk Museum i perioden fra og med den 9. februar 2008 samt til og med den 24. februar 2008 vil holde Hvalkælderen åbent fra klokken 10:00 til klokken 21:00 på hverdage inklusiv mandag, hvor museet ellers normalt holdet lukket, og fra klokken 10:00 til klokken 17.00 i weekendene.

2008/02/16/017.jpg

Vi tog os god tid, da vi gik rundt i Hvalkælderen og vi fik taget en hel masse spændende billeder. Hvoraf en meget lille del kan se ovenfor. For vi følte begge to, at dette er en "one-time-in-a-life-time" mulighed for at se disse store vandpattedyrs skeletter og vi ville ikke lade muligheden for at fotorafere dem gå fra os.

🙂

Vi tog elevatoren op til Zoologisk Museums faste udstillinger, hvor vi startede med at gå igennem dets Skoletjeneste. her der er mulighed for at komme helt tæt på nogle af de udstillede dyr. Ja, der er oven i købet mulighed for at komme til at røre ved nogle af dem, dog måtte denne opstilling …

2008/02/16/018.jpg

… ikke røres kun ses. Der er mange både flotte og spændende ting at kigge på som eksempel denne farvestrålende påfugl …

2008/02/16/019.jpg

Vi begyndte vores rundtur i Zoologisk Museum faste udstillinger med at kigge på den særudstilling, som handler om "fjer".

Indtil for bare ti år siden troede man, at fuglene var de eneste dyr i hele verden med fjer, men et særligt fund i Kina – en dinosaur med fjer – gjorde det klart, at fjeren kom før fuglen. Siden er flere fossiler af fjerklædte dinosaurer dukket op og disse fund har pustet liv i diskussionen om fjers opringelse og slægtskabet mellem fulge og dinosaurer.

2008/02/16/020.jpg

Det er første gang, at man i Danmark kan se både forsiller, skeletter og rekonstruktioner af nogle af disse epokegørende fund. Ud over de enestående dinosaurer, hvor af man her kan se en UTAHRAPTOR både med …

2008/02/16/021.jpg

… og uden fjer samt som skelet …

2008/02/16/022.jpg

… byder udstillingen også på nogle af de smukkeske fugle i hele verden for eksempel fasaner, papegøjer, paradisfugle, påfugle og silkehejrer …

2008/02/16/024.jpg

… der er også mulighed for at nyde det imponerende syn …

2008/02/16/023.jpg

… som en svans ladning på vand er. Der er både danske så vel som udenlanske fugle i udstillingen, som bandt andet viser, hvordan fjer kan bruges som camouflage og kommunikationsmiddel. Se bare her, hvor truende denne ugle …

2008/02/16/025.jpg

… ser ud, når den puster sig op og spræder sine vinger eller hvor svædt det er af få øje på disse tre mågerunger …

2008/02/16/026.jpg

… som gemmer sig på stranden.

Udstillingen viser også, hvordan fjer kan bruges som prydgenstande …

2008/02/16/027.jpg

… der ud over informerer udstilling via plancher om den desværre stadigvæk højaktuelle fugleinfluenza. Zoologisk Museum kan dog forsikre sit publikum om, at ingen hverken fjer eller fugl på museet er inficeret af fugleinfluenza.

🙂

Vi gik op af trappen til den øverste etage, som rummer de to fast udstillinger "Fra pol til pol" og "Oceanernes dyreliv" samt særudstillingen om de tre forskellige Galathea ekspiditioner. Fra tappen er der et flot udsyn over særudstillingen om fjer …

2008/02/16/028.jpg

Vi startede med at kigge godt og grundigt på denne opstilling af diverse redskaber og værktøjer …

2008/02/16/029.jpg

… som man har haft med samt brugt under Galathea 3 ekspiditionen, før vi forsate med se på nogle af de mange spændende fund som for eksempel disse bitte små dyr …

2008/02/16/030.jpg

… som man her har forstørret meget kraftigt op.

I en glasmonter har man udstillet diverse koraller, konkylier …

2008/02/16/032.jpg

… samt sneglehuse …

2008/02/16/031.jpg

… som man hjembragt til Zoologisk Museum dels under Galathea 1 og 2 ekspiditionerne …

2008/02/16/034.jpg

… samt under Galathea 3 ekspiditionen …

2008/02/16/033.jpg

… og der er mange rigtigt flotte eksemplarer imellem det hjembragte.

Nu er det hele ikke kun bløddyr, hvirvelløse dyr, krebsdyr, mikroskopiske dyr samt pighuder, der er udstillet, man kan også se disse vandslanger …

2008/02/16/035.jpg

… og i et akvarium svømmer der nogle dolkhale rundt.

Dolkhaler er leddyr, som er tættere beslægtet med edderkopper end med krabber. De er levende fossiler, da man har fundet over 440 millioner år gamle fossiler, der ligner de nulevende dolkhaler.

Dolkhaler er kendt for deres blå blod, som kan påvise giftstoffer fra bakterier i medicinalindustrien. Den blå farve skyldes hæmocyanin, der er et kobberholdigt protein med tilsvarende iltoptagelsesfunktion som det jernholdige protein hæmoglobin i rødt blod.

Desværre var det ikke mulig for os at få et godt billede af dem, for dels var vandet i akvariumet lettere grumstet og dels var der en dårlig belysning – begge del for at dolkerne skal trives bedre, imens de er udstillet.

🙂

Zoologisk Museum er desværre nødsaget til at lukke udstillingen om de tre Galathea ekspiditionerne samt den faste udstilling om "Oceanernes dyreliv" den 1. marts 2008, da man skal bruge det område, som den er på, til at opbygge en stor udstilling om den verdensberømte naturvidenskabsmand Charles Darwin, som åbner i februar 2009 i anledning af 200 året for hans fødsel.

🙂

Vi besluttede os for at gå igennem udstillingen "Fra pol til pol" og det føste, som mødte os var en lille flok moskusokser …

2008/02/16/036.jpg

Moskusokserne ligner både okser og får. Tyrene kan veje helt op til 350 kilo. De har levet i naturen i Nord- og Østgrønland i årtusinder.

Lidt derfra finder man en lille flok hvalrosser …

2008/02/16/037.jpg

… som ligger på en stor isflade. Disse store pattedyr lever mest af muslinger, som de finder på havbunden.

Her …

2008/02/16/038.jpg

… kan man se et stort udvalg af de havfugle, som lever i det aktiskeområde. For eksempel lunder, som også bliver kaldt for søpapagøjer på grund af ders meget farveringe næb. De lever i store kolonier samme med hundredetusinder af andre havfugl på Færøernes fuglefjælde.

Fra Færøerne til de lidt mildere egne som de nordsvenske skove med søerne med dansende traner …

2008/02/16/039.jpg

… og de Nordarmerikanse bjerge med los …

2008/02/16/040.jpg

… samt andre spændende dyr …

2008/02/16/041.jpg

… til den afrikanse svanne med et meget stort myrebo …

2008/02/16/042.jpg

… samt et flot diorama med blandt andet to antiloper …

2008/02/16/043.jpg

… samt en løve …

2008/02/16/044.jpg

Det er nu ikke alle dyrerne, som er udstillet i dioramaer, nogle er udstillet på denne måde …

2008/02/16/045.jpg

Så gik turen videre til Sydøstasien, hvor vi så denne oragotan …

2008/02/16/046.jpg

… som svingede sig fra gren til gren.

Derfra tog vi turen til Australien, hvor vi så et næbdyr samt denne kiwi …

2008/02/16/047.jpg

… der er en fugl, som ikke kan flyve. Den stammer fra New Zealand.

Det begyndte at blive køligere igen, for vi var nået hen til søelefanten …

2008/02/16/048.jpg

… og så blev det for alvor koldt, da vi var nået til anaktisk og en koloni af kejserpingviner …

2008/02/16/049.jpg

… som er den største pingvin-art, der findes.

🙂

I udstilingen med "Oceanernes dyreliv" kan man blandt andre se denne kæmpeblæksprutte …

2008/02/16/050.jpg

… som med en længde på små 20 meter og en vægt på cirka 1.000 kilo er verdens største bløddyr.

Der er også en klumpfisk …

2008/02/16/051.jpg

… hvis navn er indlysende på grund af dens noget klodset udseende og den kan opnå en imponerende størrelse, da den kan blive op til 3 meter lang og opnå en vægt på 2.000 kilo.

Noget mindre eksemplarer fanges undertiden i de danske farvande om sommeren og man kan se to levende af slagsen i det store oceanarium på Nordsømusset i Hirtshals.

🙂

Vi gik ned af trappen og ind i udstillingen om "Danmarks dyreverden", som vi kom til at tage bagfra. Her mødte vi blandt andre denne sæl …

2008/02/16/052.jpg

… som lå på en stor sten og hvilede sig, hvorefter vi gik igennem et stykke dansk natur …

2008/02/16/053.jpg

… når det er kønneste.

En flok måger …

2008/02/16/054.jpg

… cirkler rundt oppe under loftet og ikke langt fra dem finder man dette dirorama med hættemåger og splitterner …

2008/02/16/055.jpg

… som yngler i kolonier for sammen at beskytte æg og unger.

Selv om det i dag kan være meget svært at tro, så har der faktsik en gang levet blandt andet vildsvin og los …

2008/02/16/056.jpg

… i den danske natur.

Udstillingen viser også knogler, kranier og gevir fra kronhjorte, rådyr og vildsvin …

2008/02/16/057.jpg

… fra forskellige danske moser fra perioden fra cirka 7.000 til 4.000 år før vores tidsregning samt et helt skelet af en brun bjørn …

2008/02/16/058.jpg

… en han, som man har fundet i Dyrhøjgårds Mose på Rosnæs ved Kalundborg. Skelettet er dateret til omkring 7.000 år før vores tidsregning. Hvis man gerne vil se, hvordan den har set ud, da den var i live, så er der et flot og meget naturtro diorama med en bjørnefamilie inklusiv en lille unge …

2008/02/16/059.jpg

Vi afsluttede vores runtur igennem udstillingen om "Danmarks Dyrevenden" igennem 20.00 år med at møde denne uldhåret mammut …

2008/02/16/060.jpg

… hvis pels er sammensat af hår fra grønlandske moskusokser, hvor moskusoksernes naturlige farvenuancer er bibeholdt uden nogen som helst form for kunstige indfarvninger. Stødtænderne er plastikafstøbninger af originale tænder, der opringeligt blev fundet i permafrosene lag i Alaska og som nu befinder sig i museets samlingerne.

🙂

Selv om der hele veje rundt i udstillingen "Danmarks Dyreverden – Fra mammutsteppe til kultursteppe" ligesom i resten af Zoologisk Museum har været tale om døde og udstoppede dyr, så er både dyrenre og de dioramaer, som de befinder sig i, fremstillet og udstillet noget så utroligt naturtro, så når man står og kigger på dyrerne, forventer man, at de lige med et vil begynde at røre på sig.

🙂

Man kan se meget mere om Zoologisk Museum på www.zoologiskmuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Zoologisk Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.

Solnedgang over Hyrdehøjen


Hverdagen.

Solen …

2008/02/15/001.jpg

… var på vej ned, da vi kørte ud til Farmor. Efter vi have fundet en parkeringsplads til bilen, hvilket ikke er nemt, da der stort set kun er fire parkeringsplads til hver boenhed ( læs: cirka fyrre parkeringspladser til hundrede plejeboliger ) og disse parkeringspladser skal bruges af både beboerne, hvis der er nogle af dem, som har bil, personalet, som er på arbejdet, samt de pårørende, som kommer på besøg. Der er måske lige noget, som man ikke helt har taget højde for, da man tegnede de udendørs områder omkring bebyggelsen ?

Vi gik …

2008/02/15/002.jpg

… op til rundkørelsen på Holbækvej for at fotografere solnedgangen …

2008/02/15/003.jpg

2008/02/15/004.jpg

… hvor var vejret dog både koldt og blæsende. Vi kom begge to til at fryse, selv om vi ikke skulle gå mere end nogle ganske få hundrede meter og selv om vi begge to var klædt på til vintervejr, men billederne blev da helt gode også selv om de er taget med min mobiltelefon.

🙂

Stort næb …


Hverdagen, Ænder.

… det er, hvad den plys and, som jeg kom til at købe i formiddags, da jeg var gået ind til Roskildes centrum for at handle ind, har …

2008/02/14/102.jpg

… jeg støttet på den i Føtex, og da den kun kostede 39,95 kroner, fandt jeg det helt i orden, at den ville med mig hjem.

😉

Den blev så den tredje and, som kom til at få et nyt hjem hos os i dag. Da jeg i forvejen var kommet til at købe disse to små størrelser …

2008/02/14/101.jpg

… som kostede en rund tyver per styk hos Natulig, der ligge i Algade nummer 5.

Nå vejret er så fint …


Hverdagen.

2008/02/14/001.jpg

… skal man ikke opholde sig indendøres, hvis man har mulighed for at komme udenfor …

2008/02/14/002.jpg

… så da jeg alligevel skulle en tur ind til Roskildes Centrum …

2008/02/14/003.jpg

… for dels at aflevere mit opdaterde CV til endnu et vikarbureau, så jeg kan blive optaget i deres database, og dels for at handle ind, gik jeg en lille omvej …

2008/02/14/004.jpg

… så jeg fik mulighed for at nyde det flotte vejr …

2008/02/14/005.jpg

Happy Sankt Valentin


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valentin, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

"Valentine Day" klinger rigtigt amerikansk, og det er da også i Amerika, at traditionen med at sende kort og gaver til den man holder allermest af, er blevet noget så populær, men for at finde denne skiks sande rødder, må man altså helt til bage til det gamle Romerrige …

Der var en gang en kristen præst ( og dette er ikke et eventyr, men den sande historie ), der hed Valentinus. Han levede i Rom omkring år 200 efter Kristi fødsels. Kristendommer var på det tidspunkt strengt forbudt, og det blev sagt, at Valentinus skulle have hjulpet nogle kristne mennesker med at flygte fra fængslerne. Han trodsede modigt de romerske love, også i helt andre sammenhæng … kejser Cladius den anden havde nemlig forbudt ægteskab imellem unge mennesker, da han mente, at mænd, der levede alene, var meget bedre soldater end mænd, der var gift, og der var hårdt brug for mange tapre og stærke soldater i hans meget store hær.

Valentinus satte dog kærligheden højre end krigsmagten, og han viede i al hemmelighed de elskende unge par. Dette blev opdaget, og Valentinus blev dømt til både stening og halshugning.

Valentinus overlevede åbenbart steningen. Der fortælles en legende om hans gøremål i fængslet, hvor han afventede sin endelige henrettelse … fangevogteren havde en ung blind datter, som Valentinus gerne ville hjælpe. Præsten og den unge pige bad derfor hver dag sammen i dybeste hemmelighed til Gud, om at pigen måtte få sit syn tilbage. Og miraklet skete !!! Pigen fik faktisk sit syn tilbage, men om det skyldtes de indtrængende bønner til Gud eller en spirende forelskelse til Valentinus, ja, det fortæller historien ikke noget om.

På dagen, hvor halshugningen skulle finde sted, det vil sige den 14. februar i år 270, sendte Valentinus blomster til pigen, disse blomster var vedlagt et kort, der blot var underskrevet med "Din Valentin". Dette kort var altså det allerførste valentinnkort.

I følge en udlægning af denne legende, bestod blomsterbuketter af krokus, og det var først, da pigen holdt de stærkt farvede blomster op foran sine øjne, at hun fik sit syn tilbage. En anden version går ud på, at Valentinus sendte pigen en buket violer, og det fortælles, at et stærkt lysskær, fyldte rummet, da pigen udbrød "Jeg kan se !".

I alle tilfælde blev Valentinus ophøjet til helgen omkrig 200 år senere i år 496, da kristendommen havde slået helt igennem, og den 14. februar blev til en helligdag. Man kan mene, at Valentinus mange modige handlinger under romernes tyranni, burde have været grund nok til at udpege hans dødsdag som helligdag, men sagen var meget mere komplicere end det … i det antikke Rom var den 15. februar ( altså dagen efter fra meget gammel tid ) en stor festdag, der var kaldt "Lupercalia". På denne dag blev en ged ofret af to unge mænd, som indsmurte i offerblodet, sprang rundt på Palatinerhøjen kun iklædt skørter af gedeskind. Unge kvinder, der ønskede at blive gravide, blev pisket med gedeskindsstrimler.

Man fejrede også gudinden Juno på en helt speciel måde. I en urne lagde man små lapper med de unge pigers navn på. Alle de unge drenge skulle trække en lap, og på den måde "parredes" de unge som ægtefolk i et år … et helt sikkert meget spændende kærlighedslotteri.

Lupercalias festligheder og frugtbarhedsritualer var imidlertid alt for stærke for den kristne myndighed, men folket ville meget nødigt slippe dem helt, og et totalforbud var derfor helt umuligt. Der var tydeligvis et meget stort behov for en forårsfest, så som sagt så gjort … helligdagen blev flyttet en dag tilbage, og det blev tilladt at fejre både foråret og kærligheden til minde om den hellige Valentinus.

Præsterne foreslog, at man i stedet skulle lægge papirlapper med navne på helgener i urnen. De unge mennesker skulle så trække hver sin helgen og forsøge at leve efter hans eller hendes overbevisning året ud. Denne nye skik blev ( af helt forståelige grunde ) ikke ligeså populær. De unge mennesker skrev deres eget navn på papirlapperne og gav den til hinanden i stedet for. Traditionen levede videre i Europa og blandede sig med de urgamle tanker omkring foråret og forelskelse.

I England troede man meget længe, at den 14.februar var den dag, hvor fuglene begyndte at parre sig. Og ifølge den engelske folkeovertro blev en ung kvinde gift med den mand, hun så allerførst på Valentindagen.

Det var også i England, at det først blev almindeligt med at sende kort med kærlighedserklæringer den 14. februar. Det ældste bevarede valentinkort er fra cirka år 1400 og findes på British Museum. I meget lang tid var valentinkortene altid håndskrevet, men i begyndelsen af 1800-tallet sammen med bedre muligheder for trykning, blev de masseproducere kort mere og mere almindelige. For de sippede victorianere i datids England var det en moralsk korakt og helt passende måde, at udtrykke sin kærlighed på over for en person af det modsatte køn.

Engelske udvandrere tog denne valentinskik med sig til Amerika, hvor meget driftige kortfabrikanter i begyndelsen af 1900-tallet havde held med at udnytte "Valentines Day" til fulde. Blomsterbutikkerne og konditorierne var heller ikke sene til at følge efter og da slet ikke efter at Mis Esther Howland havde indført traditionen officielt.

Hvad der er sandt eller ikke sandt i alle disse legender og myter omkring Valentindagen, er meget svært at vide. Måske er der helt enkelt tale om en skøn blanding af begge dele. Et mix af hedensk tilsnit, religiøse højtider og moderne handel, krydret med gammel folkeovertro og almindelig forårsberuselse, men uden tvivl, den helt røde tråd er kærlighedens budskab igennem mere end 2000 år.

Og her på i begyndelsen af det 3. årtusinde er kærligheden en lige så stærk en kraft som i det 3. århundrede.

Tanken om, at man denne ene dag om året kan vove sig frem og erklære sin kærlighed, tiltrækker rigtigt mange. For får man et afslag, er der ingen skade sket, for man har jo blot deltaget i en uskyldig tradition.

Så se nu at komme på posthuset efter frimærker til dine Sankt Valentinkort eller hvorfor ikke i disse moderne tider, sende dine kærlighedserklæringer per e-mail ?