Månedsarkiv: januar 2008

God morgen onsdag


Hverdagen.

Det var en både køn og kort solopgang …

2008/01/09/001.jpg

… som vi fik lov til at nyde i morges. Nu er vejret igen bare overskydet og jeg er bange for, at dagen i dag også kommer til at byde på regn, men jeg beundrede virkelig solopgangens flotte røde himmel, alt imens den var der.

🙂

Sankt Knud Lavards dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagen efter Hellig Tre Konger er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for, at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

Hvis man ikke har nået at sige: "Det endelige farvel" til julen på Hellig Tre Konger, så er Sankt Knud Lavards dag den allersidste rettidig frisk, for … Sankt Knud pisker julen ud !

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Hverdag igen … næsten


Hverdagen.

Så er det blevet hverdag igen … i hvert fald for min Skats vedkommen. Da hans 16 sammenhængende dages lange kombineret jule- og nytårsferie desværre allerede er brugt op og han skal tilbage på jobbet igen i dag.

Selv er jeg hjemme. Da jeg er begyndt at afspadsere min surt optjente flex, derefter bruger jeg mine feriefridage og så tager jeg hul på mine feriedage. Det vil sige, at jeg starter det nye år med at holde fri i hele januar måned.

🙂

Jeg raskmeldte mig i tirsdags, men selv om det er begyndt at gå lidt bedre med mit helbred, er jeg bestemt ikke blevet rask endnu. Jeg er stadigvæk meget træt og jeg bliver stadigvæk meget hurtigt meget træt, når jeg foretager mig noget. Så mest af alt raskmeldte jeg mig, fordi jeg gerne vil videre med mit liv og det føler jeg ikke, at jeg har mulighed for, så længe jeg stadigvæk er sygemeldt.

Jeg har lovet mig selv, at jeg vil bruge årets første måned til stille og roligt at komme i gang med at aflive nogle af mine mange ( læs: alt for mange ) hængepartier herhjemme og det både, håber og tror jeg på, vil komme til at lykkes for mig.

🙂

Vores nye sengetøj


Hverdagen.

Så har jeg endelig fået taget mig så meget sammen, at jeg har nået at vaske og stryge det nye sengetøj, som vi fik i julegave af familien i Fakse, så vi kunne tage det i brug …

2008/01/06/001.jpg

… jeg er helt vild med sengetøj med nogle glade farver og motiver på.

🙂

Hellige Tre Konger


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Hellige Tre Konger, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige Tre Konger eller Trettende Dags Jul, som man sagde i gamle dage. Det vil sige den trettende dag efter første juledag. Helt frem til den danske helligdagreform i år 1770 var denne dag en officiel helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved den danske kirkereform i år 1350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene … Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor sort, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

I gamle dage blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, som blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det på både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, som samtidigt puste lyset ( og dermed julen ) ud. Det var den tids nytårs kineser.

Helt frem til cirka 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et ( efter vores nutidigt opfattelse ) sælsomt optog igennem landsbyerne …

Forrest gik de tre hellige konger ( og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet og på hænderne ved hjælp af kul ). Alle kongerne var iklædt lange hvide bomulds skjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd og guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.

Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene ( Simeon og Anna ) samt alle kongernes svende.

En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas, han bar en pengekat ( læs: en pung ).

Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sort sværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.

Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …

"God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår"

I gamle dage ude på landet når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården ( denne samme vej som Solen ), imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …

"Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære."

Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.

Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl ( eller vin ) i den tredje kop.

Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl ( eller vin ), betød det, at den tilkommende ville være rig ( eller i hvert fald godt velstående ). Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.

Inden bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen. Det skulle allerhelst være overskyet, for hvis det var stjerneklart, ville det nemlig ikke blive noget godt år for ærterne.

Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens sidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …

"Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste, den, der holder jul til faste."

Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen lige til og med Hellige Tre Konger, og al julepynten ( inklusiv juletræet ) bliver derfor først pakket væk den 6. januar.

Årets første and & årets første ups !


Hverdagen, Ænder.

I dag har vi begge to nået en del hel. Det er så desværre bare mest af alt ting, som man ikke lige sådan ligge mærke, når de bliver gjodt, men som man i den grad bemærke, når de ikke bliver gjort.

Vi startede med at bruge morgen og formiddagen på at aflive en god håndfuld af diveres små hængepartier, hvorefter vi forsatte med at køre på Kara med alt det, som skulle smides ud.

Derefter var vi lige rundt om Shurgard, hvor vi hentede nogle små fyldte flyttekasser, som jeg så håber på, jeg kan få mig taget sammen til at få tømt, så jeg kan få sorteret i deres indhold.

Derefter besøgte vi så Farmor og på vej hjem fra hende var vi lige rundt om Hyrdehøjens Butiks Center, hvor vi handlede ind hos Kvickly Xtra. Det var også her, at jeg kom til at foretage årets første ups, da jeg kom til at købe dette …

2008/01/04/003.jpg

… syv nøgler hvidt "Firenze" ( 45% akryl, 45% bomuld & 10% polyamid ). De var sat ned fra 14,95 kroner per nøgle til en rund tier per nøgle. Jeg vil strikke en let bluse af dette garn og jeg ved også allerede nu hvilken model, det skal være. Hvis jeg altså ikke er kommet til at smide opskriften ud, da jeg var i gang med at sortere i den slags, før jeg flyttede til Roskilde.

🙂

Vi forsatte til butikkerne på Holdbækvej, hvor vi handlede ind både hos Strandberg og i Netto, hvor jeg kom til at købe årets første and …

2008/01/04/001.jpg

… den kostede en rund tier og jeg kan allerede nu love jer, at dette sugerør aldrig kommer til at blive brugt til andet end til at stå til pynt.

😉

Vi sluttede vores indkøbstur af i Aldi, og nu har vi så igen fået fyldt vores lager af madvarer med mere så godt op, så vi har til den næste lille uges tid af det meste.

🙂

Nu vil jeg stoppe for denne gang, for min Skat har lige fortalt mig, at vores middagsmad er færdig. Vi skal prøve noget nyt i aften …

2008/01/04/004.jpg

… helstegte lammemørbrad, de var på tildbud hos Føtex., da vi handlede ind der i onsdags.

Opdatering …


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Året 2007 vil jeg nok mest af alt komme til at huske som året, hvor jeg konstant og hele tiden var bagud med stort set alt. Det var ikke kun på arbejdet, men også her hjemme og det var ikke kun fornøjelserne ( de ting, som jeg havde lyst til at fortage mig for min fornøjelses skyld ), men så sandeligt også med pligterne ( de ting som bare skal gøres for at holde rodet bare nogenlunde ned, så hjemmet er bare nongenlunde rent og pænt ), som jeg ikke havde hverken tid eller overskud til at klare.

🙁

Jeg har lovet mig selv, at jeg stille og roligt vil begynde at arbejde mig igennem alt det, som jeg er kommet bagud med.

Det løfte har jeg så holdt i dag, selv om jeg stor set ikke har nået andet end at sidde ved min computer.

Jeg har nemlig endeligt langt om længe nået at få skrevet om den dejlige lørdag, som vi havde den 4. august sidste år, hvor vi brugte en hel dag på at få en på opleveren i København.

Da min blog også er min dagbog, har jeg skrevet om den dag på den rigtigt dato. Jeg vil dog lige linke til de seks indlæg, som jeg har skrevet om den dag, her.

Det kunne jo være, at der er en enkelt eller to, som har lyst til at læse om den dejlige dag, som vi havde.

🙂

Vi startede med at gå en tur igennem Botanisk Have. Denne tur sluttede vi af med et besøg på Botanisk Museum. Da vi ikke følte, at vi havde set nok den dag, forsatte vi med en lille byvaring på egen hånd i det indre af København, før vi besøgte Tivoli, hvor jeg kom til at købe fem nye ænder, inden vi tog hjem igen.

Det var en dejlig dag og sådanne nogle dage nået vi rent faktisk at have flere af i løbet af august måned sidste år. Blandt andet var vi en heldagstur til Egeskov på Fyn og så var der de fire skønne dage, hvor vi havde lejet et sommerhus i Mou.

Åh … hvor jeg dog glæder mig til, at jeg har overskud og tid til at skrive om de dage.

🙂

Min Skat har for øvrigt også nået at skrive på sin blog … Peters Blog i dag.

🙂

Farvel til juletræet


Hverdagen.

Normalt plejer vi at bruge årets sidste eftermiddag og aften til at sige farvel til juletræet. Da det er dette tidspunkt, som vi bruger til at pille alt pynten af juletræet samt til at pakke juletræspynten ned igen.

Nu findes der jo som bekendt ingen regl uden en undtagelse og det bliver så i år.

For da ingen af os i år skal på arbejdet den 2. januar, som vi ellers normalt plejer at skulle, så fik juletræet lov til at overleve både nytårsaften og nytårsdag.

Men i dag var vi så nødt til at sige endeligt farvel til vores juletræ, da det nu efter af havde hygget og pyntet i vores stue i de sidste tolv dage er begyndt at drysse …

2008/01/02/001.jpg

… det tager næsten lige så lang tid at pille pynten af juletræet, som det har taget at få det hængt på og sjovt nok, er der altid en eller anden lille ting, som man ikke lige kan finde, når man skal bruge den. Men pludseligt så var der kun lysene tilbage på juletræet og dem fik min Skat meget hurtigt pillet af og lagt på plads …

2008/01/02/003.jpg

… før han gik amork med en rosensaks …

2008/01/02/004.jpg2008/01/02/006.jpg

…så juletræet bedre kan være i to store sorte plastik affaldssække, som vi skal have stående i vores garage, indtil vi får tid til at køre ud på Kara – den lokale affalds- og genbrugsstation her i Roskilde.

Anden til sjette nytårsdag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betrakte vi anden januar samt de fem efterfælgende dage som helt almindelige hverdage, men i gamle dage hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den 9., 10., 11., 12. samt 13. dag efter 1. juledag. Rent faktisk blev også disse fem dag betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnede med hensyn til overholdsen af helligdagene for der var jo mange daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig og det var så nok især børnene samt de helt unge med forskellige former for leg samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene.

Der er pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varseler heller ikke for vejret i forbindelse med disse allersidste juledage.

Orange grydelapper med sorte katte


Hverdagen, Håndarbejde.

Et af mine mange håb for det nye år er … at jeg i år vil få mere tid til samt have meget mere overskud til at dyrke en af mine helt store interesser … nemlig håndarbejde.

Jeg føler ikke selv, at jeg havde nok overskud og tid til den slags sidste år og jeg indrømmer gerne, at det kom helt bag på mig, at jeg i løbet af år 2007 rent faktisk havde nået at hækle 177 forskellige små og større ting, hvilket svare til et forbrug af 6.881,75 gram garn, samt at jeg også lige havde nået at sy fire små ting, hvilket svare til et forbrug på 536,00 gram stof.

Hvordan har jeg så fundet ud af dette ?

Jo, hver gang jeg er blevet færdigt med et eller andet i løbet af sidste år, har jeg skrevet det ind i et regneark på min computer. I dette regneark har jeg en kolonne med datoen for færdiggørelsen, en kolonne med antal, en kolonne med en kort beskrivelse af tingen, samt en kolonne for hvor mange gram garn / stof / øvrige materialer, som jeg har brug til det pågældende projekt og hver kolonne er afsluttet med en total.

Så selv om jeg ikke føler, at jeg fik nået ret meget håndarbejde i løbet af sidste år, så er det altså alligevel blevet til en hel del.

🙂

I løbet af eftermiddagen har jeg så lige nået at hækle de afsluttende kanter rundt om dette par grydelapper …

2008/01/01/101.jpg

… som jeg begyndte på i fredags. Der er igen tale om et 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler orange ( farve 728 ) "8/4 Soft" ( 100% soft bomuld ), som jeg har købt hos Strandberg i Skomagergade samt et kvart nøgle sort ( farve 701 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg har taget fra mit lille lager.

Så hermed er året første par grydelapper og dermed også det først stykke håndarbejde blevet færdigt.

🙂

Nu vil jeg gå i gang med at dække bord, for min Skat har lige fortalt mig, at vores middagsmad …

2008/01/01/201.jpg

… er lige ved at være færdig, og mad skal ikke vente for længe med at blive spist.

😉