Jeg sidder med en sygemelding, som lyder på tre til fire uger, i hånden, den gav min læge mig, da jeg var hos hende i formiddags.

Vi holdt os til de benhårde iskolde facts samt til at jeg på trods af, at jeg nu har været hjemme i over en uges tid ( jeg holdt en flexfridag torsdag i sidste uge samt mandag i denne uge, jeg har jo fast fri hver fredag og jeg har været sygemeldt siden i tirsdags ), så har jeg ikke fået det spor bedre snare tvært imod.

Jeg er stadigvæk små svimmel samt mega træt og jeg har stort set sovet den sidste uges tid væk. Jeg lå med migræne hele dagen i forgårs og det meste af i går.

Min læge mener, at det er tydelige beviser på, at min krop er totalt udbrændt, stresset, overanstrengt, nedslidt, misbrugt og så videre samt at den nu skriger efter at få hvile, ro og især søvn, så den kan komme til at lade sig selv op igen.

Hun fortalte mig, at det er meget vigtigt, at koppen får lov til at lade op og at den ikke har godt af at arbejde der ud af hele tiden. At det er vigtigt, at man få hvile, ro og søvn samt at man ind imellem fortager sig noget, som man holder af. At det er vigtigt, at man i mindst en time hver dag foretager sig noget af lyst og ikke kun af pligt. At det slet ikke er sundt at være så pligtopfyldende og loyal over for sit arbejde, som jeg har været over for mit. At jeg skal til at bruge mere tid på at fortage mig ting, som jeg holder af og som jeg slapper af ved at foretage mig.

Det var derfor, at hun sygemeldte mig for til at starte med tre til fire uger. Så må vi se, hvor hurtigt jeg begynder at få det bedre. Vi skal tales ved om cirka tre uger.

Jeg vil gerne tilbage på arbejdet, da jeg ved, at der ligger mange meget store bunker med uløste arbejdsopgaver, som venter på mig, men jeg kan også godt selv mærke, at det ikke kan blive ved med at gå, at jeg har det så dårligt, som jeg har haft det i de sidste måneders tid.

Jeg håber, at jeg snart er på toppen igen, men denne gang har jeg lovet min læge og mig selv, at jeg lytter til min krop og at jeg ikke begynder at arbejde, før jeg rent faktisk kan klare det både fysisk og psykisk.

Jeg kan til hver en tid få et nyt job, men jeg kan aldrig få et nyt helbred, hvis jeg først har fået det ødelagt.