Lige nu er jeg helt stolt af mig selv. Nogen skal jo være det.

😉

I eftermiddags tømte min Skat skabet under vores køkkenvask, så han kunne komme til at vaske det af. Vi havde haft et lille uheld med en affaldspose, som ikke var helt tæt i bunden med deraf følgende udsivning.

Så imens solen …

… gik ned og min Skat fik noteret hvilke huler i vores samling af "Anders And & Co." blade, som vi fik udfyldt via vores indkøb i går, fik jeg så ikke kun fyldt skabet op igen. Nej, jeg fik faktisk også ryddet godt og grundt op i det samt dermed plads til nogle af de mange ting, som vi før har haft stående på det ene af køkkenbordene.

Så nu har vi i hvert fald et lille sted …

… i vores hjem, hvor det er orden og ikke kaos, som hærsker.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Morten Bisp eller rettere om Mortensdag, som dagen også hedder, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I går var det Mortensaften og i dag er det Mortensdag, og lige som med så mange andre af vores mærkedage og øvrige højtider påbegynder vi fejringen aften før altså den 10. november.

Mortensaften kendetegnes jo som bekendt ved, at man i mange hjem serverer ande- eller gåsesteg. Det er nu en ret ny stik her i landet, for i gamle dage havde man simpelthen ikke råd til at spise fjerkræ på gårdene, fordi det enten skulle afleveres til herremanden eller sælges i købstaden.

Om biskop Martin af Tours, der er dagens navnehelgen, bliver der for øvrigt fortalt følgende legende …

Den fromme præst Martin gemte sig i en gåsesti, da indbyggerne i byen Tours ville gøre ham til biskop i året 371. Han havde nemlig ikke lyst til at blive kirkeligt overhoved, men gæssene var så tarvelige, at de røbede ham med deres arrige gnækken, så byen borgere alligevel fandt ham, hvorefter de fik ham udråbt til biskop.

Legenden fortæller end videre, at det var biskop Martin selv, som straks efter udnævnelsen påbød, at folk hver år den 11. november skal spise gåsesteg som hævn over gæssene.

Man han hed jo ikke Morten ???

Jo, for navnet Martin blev i Danmark til navnet Morten.