Dagsarkiv: tirsdag, 20. november 2007, 10:00

Træt


Hverdagen.

Jeg er rigtigt godt gammeldags træt af, at jeg bliver ved med at være træt, små svimmel, totalt fald og fuldstændig uden nogen som helst form for energi.

Selv noget så simpelt som at sidde ved min computer og skrive på min blog, koster mig så meget energi, at jeg efter en times tid eller to er nødt til at sove i en times tid eller to, før jeg igen kan forsætte.

Jeg har nu været sygemedlt i tre uger og jeg ved, at min arbejdsplads forventer at se mig tilbage på pinden i løbet af næste uge. Da min sygemeldning lyder på tre til fire uge – altså maksimalt denne måned ud.

Jeg har bare ikke ( altså med mindre der sker et mirkale i løbet af denne uge ) fået det så meget bedre, at jeg bliver i stand til at genoptage mit arbejde i løbet af næste uge. Med mindre det er fuldt ud acceptabelt, at jeg sover tre til fire timer i løbet af arbejdsdagen, men det går jeg ikke ud fra, at jeg får lov til.

Jeg håber på, men inderst inde ved jeg også godt, at det får jeg nok ikke lov til, at jeg kan holde min optjente flex samt noget af min ferie i umidbart forlængelse af min sygmeldning. Da jeg godt kan se, at firmaet ikke vil blive ved med at betale for en medarbejder, som ikke lige er i stand til at leve op til deres forventninger.