Arkiver

Lidt mere julehygge


Hverdagen.

Min Skat og jeg var så effektive, at vi kørte hjemmefra 8:00 tiden i formiddags, første stop blev Kiwi Mini Pris i Dommervænget, andet stop blev Lidl samt Netto på Københavnsvej og tredje samt sidste stop blev Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, puttede vi i fællesskab alle de af de nyindkøbte varer, der skal være på frost eller køl, på plads, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg gik i gang med pynte lidt mere op til jul samt vinter i vores stue.

Da vi begeg to havde nydt vores frokost, kørte vi ud til Shurgard for dels at anbringe de nu tomme papkasser, julepynten lå i da, da vi hentede den for cirka tre ugers tid siden, samt dels hente de to papkasser med juletræspynt. Vi nåede også lige rundt om Harald Nyborg for at købe batterier.

Da vi kom hjem igen, skiftede min Skat til løbetøj og imens han løb sin normale søndagstur, nåede jeg at ordne, skylle samt tørre alle former for frugt og grønt, der blev købt i formiddags, hvorefter det kom på plads i køleskabet, før jeg fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter både vores morgenmad og frokost samt strøget dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj, hvorefter det alt sammen kom på plads i diverse skabe samt skuffer.

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores aftensmad og da jeg allerede har nået at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftens menu, har jeg lige nu tid til at fotografere det julepynt, der er kommet frem i dag.

Der er et sandt myldre af små glade plyssede størrelse på ledningen til både lampen over spisebordet …

2012/12/15/201.jpg

… og på ledningen til lampen over sofabordet …

2012/12/15/202.jpg

… samt på det lille bord …

2012/12/15/203.jpg

… der står ved siden af den ene af vores to sofaer,

På vores sofabord har en lille gruppe snemænd …

2012/12/15/204.jpg

… indtaget det ene hjørne og på det andet hjørne …

2012/12/15/205.jpg

… holder en lille ret så blandet flok til meget tæt på konfektskålen.

Ved siden af vores sofabord holder en lille snemand …

2012/12/15/206.jpg

… en velfortjent pause, før han tager den næste tur på sit skateboard.