Dagsarkiv: fredag, 21. december 2012, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2012/12/21/101.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingekød samt fint snittede tomater …

2012/12/21/102.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 21


Hverdagen.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …

2012/12/21/001.jpg

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

2012/12/21/002.jpg

… indeholdte en nøglering med en rigtigt sød meget mager samt slap plysset and …

2012/12/21/003.jpg

… der vist nok foretrækker at være ophængt.

Vintersolhverv


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vintersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag er det Vintersolhverv og dermed at det årets allerkorteste dag, for de kommer simpelthen ikke i en mindre størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder eller skrevet på en anden måde så er det i dag, det er er Vintersolhverv.

Hvilket betyder, at det er i dag, at Solen passerer sit laveste punkt langs sin bane på himlen og står over den Sydlige Vendekreds, hvilket helt præcist sker klokken 12:12 efter dansk tid. Det betyder også, at vi i dag har årets allerkorteste dag, der efterfølger samt bliver efterfulgt af årets to allerlængste nætter.

Så skulle man jo tro, at det var ensbetydende med, at det samtidig var dagen med den allertidligste solnedgang og den allerseneste solopgang, men sådant er det altså bare ikke. I Danmark havde vi i år den allertidligste solnedgang den 14. december, hvor Solen gik ned klokken 15:36, og årets allerseneste solopgang skal vi helt frem til 28. december for at finde, hvor Solen står op klokken 08:39.

Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen står op her i Roskilde klokken 8:41 og går ned igen klokken 15:38, med sine i alt 7 timer og 3 minutter året allerkorteste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi kan nyde Solens livsgivende varme skråler, hvis den vel og bemærket får lov til at bryde igennem skydækket i dag.

Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den lysere og varmere tid, da dagene fra og med i morgen vil tiltage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. juni 2013, der er Sommersolhverv og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den forkerte retning mod den mørkere og koldere tid.

Nedtællingen er ved at være slut …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i aften, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores elve dage lange juleferie, hvilket vil sige, at vi holder juleferie fra og med i morgen lørdag den 22. december 2012 samt til og med tirsdag den 1. januar 2013.

Det vil helt sikkert blive dejligt med ikke mindre end elve sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grader glæder os til årets kombineret jule- og nytårsferie.