Vi forlod Roskilde Domkirke og derfra gik vi i samlet flok over til Roskilde Kloster. Hvor man kun kan komme ind, når der er rundvisning enten via klosterforvalteren eller som for vores vedkommen i dag via en guide fra Roskilde Turist Bureau. Da der ikke er omvisning via klosterforvalteren ret mange gange om året, så kan det godt været lidt svært at komme til at deltage i en rundvisning.

🙂

Da vi – lige som sidste gang vi var på besøg – ikke måtte fotografere indendørs på Roskilde Kloster, må I her nøjes med nogle billeder, som min Skat tog udendørs på vores vej til og fra det.

Hovedindgangen til Roskilde Kloster ligger i Sankt Peders Stræde nummer 8 i Roskilde …

Roskilde Kloster ligger på en historisk grund, da man allerede fra 1200-tallet har kendskab til stedets historie. Den gang lå der her et kloster for Dominikanerne eller "Sortebrødrene", som de ofte kaldes i Danmark. De var såkaldte prædikebrødre eller prædikemunke.

Sortbrødrene kom til Roskilde i 1231 og det samme år påbegyndte man byggeriet af et kloster, som stod færdigt i 1254.

Den første leder af Sortebrødreklostret var også leder for alle Sortebrødrene i Danic, som på den tid omfattede Danmark, Norge og Sverige. På en gravsten, som blev fundet på klostertomten i 1670, stod der: "Her ligger begravet Broder Rane, den første Provincialprior over prædikebrødrene i Dacia, fordum Dekan i Roskilde".

Sortebrødrenes kirke blev flittigt besøgt af Roskildes borgere, da gudstjenesten blev forrettet på dansk og ikke på latin som i Roskilde Domkirke, men det var dog ikke tilladt enhver at komme ind i klosterkirken, da kvinder, røvere og andet skarnsfolk blev forment adgang til klostrets område.

Sortebrødrene virkede i Roskilde i cirka 300 år, men efter Reformationens indførelse i 1536, blev det bestemt, at klostret sammen med de øvrige klostre i Roskilde skulle nedlægges. I september 1537 modtog den sidste prior Hans Nielsen kongens kvittering for aflevering af klostret med tilhørende kirke.

Efter en skænderrigsdag i København i 1536, hvor kirken ikke var repræsenteret, blev alle landets biskopper sat i fængsel. Christian den 3. udsendte den 2. september 1537 en kirkeordonnans på latin, hvor i kongen befalede samtlige katolske klostre nedlagt og nøglen drejet om i alle landets kirker.

Kirkegodset blev inddraget og den lutheranske kirke samt skole og fattigvæsen blev underlagt kronen. I 1557 gav kongen magistraten i Roskilde ordre til på kongens bekostning at lade både klostret og dets kirke nedbryde. Tømmer og sten blev opbevaret på grunden, ind til det blev solgt og brugt blandt andet til udvidelse af hovedbygningen på Selsø Slot samt Aastrup Herregård.

I 1565 skænkede Frederik den 2. grunden, hvor på klostret en gang havde ligget, til lensmand Mogens Godske. Efter alt at dømme er en betydelig del af Sortebrødreklostrets munkesten og tømmer blevet anvendt til opførelsen af Sortebrødregaard – en mindre herregård – som Mogens Godske lod opføre på klostrets grund. Denne herregård står den dag i dag som Roskildes Klosters hovedbygning og den er faktiske byens ældste beboede hus. De mange forhakkede kanter på bygningens munkesten viser, at det ikke er første gang, de sidder i en mur.

Sortebrødregaard er opført i gotisk-renæssance stil med de for nordiske gotik karakteristiske trappegavle og blændinger. Bygningen er ikke blevet til på en gang. Midterfløjen med gavlkviste ud mod gården er ældst, sidefløjene er føjet til senere. Vinduerne er ikke de oprindelige, men de er sandsynligvis blevet ændret i forbindelse med, at herregården blev ombygget til et jomfrukloster.

Sortebrødregaard skiftede ejer flere gange, lige indtil den i 1698 blev opkøbt af "tvende danske Heltes Enker", som det hedder i et meget gammelt vers. Disse enker var fru Berte Skeel, som var enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz og fru Margrethe Ulfeld, som var enke efter generaladmiral Niels Iuel.

Sortebrødregaard blev opkøbt for at oprette et protestantisk jomfrukloster for døtre af adelsmænd. Statutterne for Roskilde Adelige Jomfrukloster er dateret den 19. marts 1699 og de blev underskrevet af Christian den 5. den 18. april det samme år, denne dag regnes derfor for klostrets stiftelsesdag.

Klostrets øverste ledelse bestod af to patroner eller patronesser. Til at begynde med beklædte de to skifterinder disse hverv og det er stadigvæk deres efterkommere af slægterne Iuel og Skeel, som er medlemmer af klostrets direktion.

Klostret skulle huse en priorinde og 18 senere 20 jomfruer, betegnelsen jomfru blev dog senere ændret til konventualinde. Døtre af mænd af den danske adel samt de tre højeste rangklasser i samfundet kunne blive optaget i klostret. For at bo på klostret skulle der betales 2.000 rigsdaler og for at blive optaget på ventelisten til klostret skulle der betales 300 rigsdaler. Der var dog en form for søskenderabat, for indskrev man to døtre kostede det 500 rigsdaler og indskrev man tre døtre kostede det 600 rigsdaler.

Jeg vil så lige her nævne, at på dette tidspunkt kostede en ko cirka 3 rigsdaler, så man lige kan få en fornemmelse af, hvor dyrt det var at få sine døtre indskrevet til Roskilde Kloster.

Priorinden førte tilsyn med jomfruerne, som skulle føre et gudeligt liv og holdes til læsning, skrivning og andet sømmeligt arbejde. Jomfruerne måtte ikke på noget tidspunkt være ledige. Priorinden førte tilsyn med regnskab over husholdningen.

Ingen jomfru, som var berygtet, måtte indtages i klostret og jomfruerne skulle selv medbringe deres bohave. Alle jomfruerne skulle spise samme med priorinden. To jomfruer skulle dele et kammer med en seng og de skulle enes om at dele en kammerjomfru.

Der var også nøje regler for jomfruerne påklædning … til dagligt skulle de gå i sort, uldent tøj, men de havde dog lov til at slide deres søndagsklæder helt op, når de ikke længere kunne bruges til finere brug.

En klosterjomfru måtte godt indgå ægteskab med en person af hendes stand eller derover, men giftede hun sig under sin stand, mistede hun alle sine ejendele og sin eventuelle formue. Ved jomfruerne død tilfaldt alle deres løsøre og en tienden del af deres formue til klostret.

Jomfruerne måtte ikke uden priorindens tilladelse være borte fra klostret og de måtte ikke modtage breve eller bud uden hendes vidende. Hvis en jomfru var opsætsig eller på anden måde modvillig mod priorinden, blev hun straffet først to gang med en pengebøde og hvis dette ikke hjælp, blev hun tredje gang bortvis fra klostret.

Hvis en jomfru imod forhåbning skulle være løsagtigt, ville hun "blive straffe i højeste Måder og uden al Nåde indsættes hun i Spindehuset, der er forblive hendes Livstid og alle hendes Midler skal tilfalde Klostret".

En forvalter skulle tage sig af klostrets gods og økonomi, men da klostret ikke mere driver landbrug er klosterforvalteren i dag en pensioneret officer fra forsvaret.

Roskilde Klosters fundats er blevet ændret nogle gange i tidens løb. Sidste gang, det skete, var i 1974, hvor Roskilde Adelige Jomfrukloster af økonomiske grunde blev sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, som blev stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår herefter Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager nogen som helst form for støtte fra det offentlige.

For eksempel kan det nævnes, at klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved gudstjenester, ingen form for økonomisk støtte får fra de kirkelige myndigheder.

Roskilde Klosters kirke, der ligger på første sal, er en seværdighed med dens flotte udskårne altertavle samt prædikestol og tekstiler, som er fra 1700-tallet. Orglet, der er fra 1857, tilhørte oprindeligt domorganist Hans Mattisson-Hansen, som boede i Bondetinget. Da der ikke var særligt højt op til loftet i hans hjem, var der ikke lofthøjde nok til, at orglets top udsmykning kunne sidde på det, så den lå ved siden af orglet. I 1997 blev orglet restaureret og året efter blev det opstillet i klosterkirken.

Det var Margrethe Ulfeld, der bekostede indretningen af kirken, som blev indrettet i Gråbrødregaards gamle fruestue. Klosterkirken fungerer i dag som sognekirke nummer to i Himmelev Sogn og der er offentlig gudstjeneste i kirken den første søndag i hver måned.

Odense Adelige Jumfrukloster, der blev oprettet af adelsfrøkenen Karen Brahe i 1716, blev indrettet i den gamle bispegård ved Albani Kirke tæt ved Odense Å. Gården havde hun arvet efter sin bedstefader, som var den rige adelsmand Jørgen Brahe.

Karen Brahe ejede en meget stor og værdifuld bogsamling, som den dag i dag betragtes som det bedst bevarede adelsbibliotek fra 1700-tallet. Hun skænkede sin bogsamling til Odense Adelige Jumfrukloster. Bogsamlingen er dog af sikkerhedsmæssige grunde ikke flyttet til Roskilde Kloster, da den opbevares på Landsarkivet i Odense.

Odense Adelige Jumfruklosters bygninger blev solgt til Odense Komune og klostrets formue, maleriesamling, møbler med meget mere bliv i 1974 flyttet til Roskilde Kloster – "Den Skeel-Iuel-Braheske Skiftelse" – som i dag er klostrets officielle navn. Efter fusionen er et medlem af Brahe-slægten også repræsenteret i Roskilde Klosters direktion.

På Roskilde Kloster har man indrettet en såkaldt Brahe-stue, hvor man kan se klenodier fra Odense Adelige Jumfrukloster. Her kan man for eksempel se et billede af Birgitte Gøye, der var datter af rigshofmester Mogens Gøye. Hun blev i 1544 gift med rigsråd og admiral Herluf Trolle. Man kan også se hendes stol, som hun sad i, når hun fordybede sig i sin store bogsamling samt et billede af Anne Gøye, som arvede den store bogsamling.

End videre kan man se "Nakkebølletæppet", der blev broderet af kvinderne i fruestuen på Nakkebølle, som ligger imellem Faaborg og Svendborg på Fyn. På tæppets midte kan man se Berthe Friis, Eiler Brockenhuus og Anne Billies initialer samt våbenskjold.

I dag er Roskilde Klosters hovedformål at yde bolig til kvinder og mænd – enlige eller ægtepar – der har dansk indfødsret. Det vil sige, at i dag kan stort set alle enlige både kvinder og mænd samt ægtepar efter ansøgning nu optages som beboer på klostret, men vi fik oplyst, at der kun er ni boliger og der er cirka 100 personer på ventelisten. Mange er blevet skrevet op på denne venteliste i håb om at kunne bruge boligen på Roskilde Kloster som ældrebolig, men der er ikke nogen som helst form for praktisk hjælp at få fra klostrets side af, hvis man ikke kan klare det hele selv.

🙂

Man kan læse mere om Roskilde Kloster på www.roskildekloster.dk.

Peter har også skrevet om vores tur rundt på Roskilde Kloster og man kan se de billeder, som han har taget af det her.