I løbet af den sidste lille uges tid har jeg nået at få tømt to af de fem endnu ikke udpakket flyttekasser, som vi har stående i vores stue. Det er så desværre bare ikke alt deres indhold, jeg har kunnet finde en god plads til, men alene det, at jeg har fået sorteret i det, er jo også en form for oprydning.
🙂
Under min oprydning har jeg blandt andet fundet en stor del af alle de mange forskellige små og store hobby-ting og især hobby-kit, som jeg har fået eller købt i årenes løb, og det er da godt nok blevet til en hel del. Nu har jeg så prøvet på at fordele dem, sådant at alle hobby-kitene, som har noget med jul at gøre, er samlet i en stabel-kurv …
… og alle de øvrige hobby-kit er samlet i en stor folde-kasse …
… så må vi se, hvornår jeg får den nødvendige tid og især det fornødne overskud til at komme i gang med at fremstille alle de mange sjove og spændende ting, der er materialer til i alle disse mange forskellige små og store hobby-kit.
Måske skal jeg simpelhen bare tage et hobby-kit hver dag, lige indtil jeg har fået fremstillet det alt sammen.
😉