For lidt siden gik min elskede Skat hjemmefra og lige nu er han ved at køre ind til sit arbejde. Selv sidder jeg lige nu foran min computer med et fleece tæppe pakket godt rundt om mig, for selv om der er 22,5 grader i vores soveværelse lige nu, så fryser jeg noget så frygteligt, og lige så snart jeg har postet dette lille indlæg, så går jeg tilbage til min seng, for jeg kan mærke at ikke kun den, men også min dyne og min hovedpude savner mig. Jeg går ikke tilbage til mig seng, fordi jeg har lyst til at gøre det, men ene og alene fordi det nok er det allerbedste, jeg kan gøre for min krop og dermed også mig selv her til morgen.

Om det er den luftvejs infektion, jeg "hyggede" mig med i hele forrige uge, eller om det er en anden luftvejs infektion, ved jeg ikke og rent ud skrevet så er jeg rent faktisk også lidt lige glad med det. For mig er det nemlig irriterende nok, at jeg efter kun en lille uges tid, hvor jeg har været nogenlunde kampklar, er jeg igen sendt til tælling.

Jeg vil dog hellere tænke positive tanker frem for negative tanker, og dermed vil jeg glæde mig over, at min Skat rent faktisk fik en god fødselsdag i går samt at jeg allerede har nået at få afleveret og fordelt årets adventskalender, fødselsdagsgaver, pakkekalendere samt julegaver. Så det eneste jeg nu forsømme og som jeg komme bagud med, ved jeg igen ligger mig syg, er alle de ting, som jeg havde glædet mig allermest til at gøre, fordi jeg ville gøre dem for min Skat og mig selv, men hvad der er jo stadigvæk 22 dage til juleaften, så der er vel stadigvæk lidt håb om, at jeg kan nå at få pyntet op til jul, også selv om det så heller ikke i år blev på lige præcist det tidspunkt af året, jeg havde håbet og ønsket på at gøre.