Lige som jeg havde det i går morges, har jeg også her til morgen en rigtigt dårlig samvittighed over for min elskede Skat. For jeg har hostet mig igennem endnu en hel nat, og derfor har han endnu en hel nat ikke fået ret meget og slet ikke noget uforstyrret søvn.

Jeg beundre virkeligt min Skat, fordi han er så pligtopfyldende og ærekær, at han for lidt siden gik hjemme fra og han lige nu er ved at køre ind til sit arbejde, så ham lige om lidt kan tage hul på den forhåbentlige 11. sidste arbejdsdag før hans meget længe ventet og yderst hårdt tiltrængte juleferie endelig langt om længe begynder. De allerførste feriedage siden vores for meget længe siden vel overstået sommerferie.

På den anden siden er jeg faktisk også meget bekymret for ham. For der skulle jo helst ikke ske ham noget ondt, og når man er træt er man ikke altid lige præcist så hurtigt og opmærksom, som man mange gange skal være for ikke at komme noget til.

Så jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg tæller ned både til den kommende weekend samt til den kommende juleferie, og så håber jeg, at jeg dels ikke når at smitte min elskede Skat, så han også bliver syg, og dels at denne sejllivet omgang meget snart er overstået for mit vedkommen.