… er begyndt at give lige lovligt meget lyd fra sig, for hver gang jeg kommer i nærheden af en af de kasser, de befinder sig i, kan jeg høre dem brokke sig højlydt over, at en ting er, at de kun må vise sig ved jule- samt vintertid, men noget helt andet og næsten utilgiveligt er, at selv om vi nu for længst har passeret den 1. december, så har ingen af dem endnu fået lov til at komme frem.

Så derfor tog jeg mig sammen, hvorefter jeg hjalp de fire søde nisser, Heidi gav mig den 16. november i år, op af den gavepose, de befandt sig i, hvorefter de styrtede hen til samt fandt sig rigtigt til rette på den store hvide kommode …

… i soveværelset, hvor de nu hjælper mig med at at holde øje med alle mine skønne pakkekalendergaver.

Foran vinduet i soveværelset har to gang to små søde mus …

… der til al held ikke har været nede i en spand med mælk, fundet sig en rigtigt god plads og i entreen har en lille skriveglad nissepige …

… bosat sig i vores gavesok, så nu har julemanden ikke længere mulighed for at putte noget hverken godt eller dårligt ned i den.