Arkiver

Endnu en meget kold morgen


Hverdagen.

Denne gang ankom vinteren lige præcist til tiden, for det var natten imellem den 30. november 2012 og den 1. december 2012, udendørstemperaturen for allerførste gang i løbet af denne vinter nåede ned under frysepunktet og da vi stod op lørdag den 1. december 2012, havde vejrguderne sørget for at drysse et fint tyndt lag hvidt sne over vores område af Roskilde.

Vejrguderne har for øvrigt været lige lovlig ivrige efter at vise os, at de altså ikke har glemt, hvordan de skal fremstille vintervejr, for indtil videre er det to gange i løbet af denne vinter lykkedes for dem at give os en sand snestorm og da vi stod op i morges, var udendørstemperaturen i vores område af Roskilde minus 14,4 grader og som om det ikke er langt mere end slædehunde ishamrende koldt nok, så er den i løbet af morgen faldet til minus 15,3 grader.

Kære Vejrguder … nu har I bevist, at I stadigvæk godt kan omdanne verden derude til en mega monster stor ishamrende kold dybfryser, så nu må I meget gerne meget snart begynde at tø den op igen.