Dagsarkiv: tirsdag, 8. januar 2013, 21:00

Årets anden tirsdag …


Hverdagen.

… var for både min Skat og mig også årets anden rigtige arbejdsdag samt dermed også dagen, hvor han forsatte med at komme til bunds i de mange forskellige arbejdsopgaver, han er kommet bagud med i løbet af vores 16 dage lange kombineret jule- og nytårsferie samtidigt med jeg forsatte med at komme til bunds i vores vasketøjsbunke, der i den grad har brugte julen og nytåret til at vokse sig temmelig stor samt stort set næsten uoverkommelig.

Jeg ved ikke, hvor langt min Skat nåede på sit arbejde, men vores kalenderlys fra sidste år

2013/01/08/401.jpg

… er nået til den 21. december og jeg nåede både at komme rundt om de relevante containere med brugte batterier, dagrenovation, pap og papir samt handle ind hos nogle af butikkerne i Roskildes centrum, hvilket blandt andet resulteret i, at jeg fik købt to nye glaskugler og to hvide velour egern med busket fjerhaler til vores juletræ, samt vasket og strøget 65 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe samt skuffer.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/01/08/301.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, stegte panerede skinkeschnitzler, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Et par hvide velour egern med busket fjerhale


Hverdagen.

Formiddagens kombineret gå- og indkøbstur i Roskilde centrum bragte mig blandt andre også rundt om Inspiration i Algade, der havde sat resten af de julerelaterede varer fra sidste år ned med 75%, så derfor lod jeg mig friske til at købe dette par søde hvide velour egern med busket fjerhale …

2013/01/08/201.jpg

… til juletræet, der dermed var sat ned fra 29,95 kroner per par til 7,49 kroner per par.

Årets to første nye glaskugler til juletræet


Hverdagen.

Formiddagens kombineret gå- og indkøbstur i Roskilde centrum bragte mig blandt andre rundt om Bahne i Algade, der havde sat resten af de julerelaterede varer fra sidste år ned med 50%, så derfor lod jeg mig friske til at købe årets to første nye glaskugler …

2013/01/08/101.jpg

… til juletræet, der dermed var sat ned fra 25,00 kroner per styk til 12,50 kroner per styk.

Hvid hæklet hagesmæk med tungekant


Hverdagen, Håndarbejde.

I løbet af det næste lille halve års tid skal min Skat og jeg nok af med mindst fire barselsgaver, da der ud over den amerikanske baby også er en baby på vej godt nok meget langt ude i både min Skats og min familien samtidigt med en af mine veninder også er gravid. Så derfor har jeg besluttet, at jeg vil starte det nye år med at hækle nogle hagesmækker samt savlesmækker i neutrale farver, så vi har lidt af den slags liggende på lager.

I løbet af morgen har jeg nået at hækle tungekanten hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på denne hvide hæklede hagesmæk …

2013/01/08/001.jpg

… der er hæklet af halvstangmasker.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lidt under det ene af de seks nøgler hvidt ( farve nummer 13100 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 28. september sidste år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Lidt om januar måned


Hverdagen.

Den allerførste af et kalenderårs tolv måneder er januar, der også er den allerførste af et kalenderårs måneder, der har 31 dagen, og den er opkaldt efter den romerske gud Janus, der ifølge legenden har to hoveder. Det ene hoved ser fremad mod det nye år og det andet hoved ser tilbage på det gamle år.

Janus har sin faste plads i helligdommen Forum Romanum, hvorfra han i krigstid kan holde øje med både Vest- og Østporten eller Nord- og Sydporten på samme tid.

Allerede i år 153 før vores tidsregning gjorde romerne januar til årets allerførste måned og dermed blev marts måned, der er opkaldt efter krigsguden med samme navn, der indtil da havde været årets allerførste måned, gjort til årets tredje af slagsen.

I Danmark har januar måned været et kalenderårs allerførste måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

I det gamle danske bondesamfund hed januar måned også glugmåned og ordet glug, måneden var opkaldt efter, betyder kikhul og det kikhul, der hentydes til, er selvfølgelig det nye års start.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også højalderens tid, da det påstås, at personer, der er født i løbet af januar måned, lever længere end gennemsnittet, men hvorvidt det har noget på sig, ved jeg ikke noget om.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også en virkelig god måned at forelske sig i og det kan måske skyldes, at januar måned i den græske kalender også kaldes for ægteskabs måneden.

Selvfølgelig findes der også flere varsler for januar måned for eksempel er mildt vejr i januar ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson, lige som en mild januar varsel frost i både marts og april måned, da det påstås at hvis januar og februar måned er milde, så bliver marts og april måned strenge.

I det gamle danske bondesamfund påstod man, at meget regn i januar måned gør marken bar samt at en tør januar giver en våd juli.

Så selv om det ikke er særligt behageligt med streng kulde samt masser af frost og sne i januar måned, så skal vi nu alligevel glæde os over det, for kraftig snefald i januar varsler en rigtigt god høst og det betyder samtidigt at vi får et lunt samt mildt forår. Vi kan jo så altid glæde os over, at der lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund altid vil komme mindst en dag med tøvejr imellem jul og kyndelmisse, der jo falder den 2. februar.

Endeligt er der også et varsel fra den kristne kirkes side af, for lad blot vor Herre råde i år, det gjorde Han så godt i fjor.