… at jeg lige for tiden igen meget mildt skrevet er meget langt bagud med løsningen af et sandt hav af praktiske opgaver, men det blev så heller i dag, jeg tog mig sammen til at komme i gang med at løse dem. Til gengæld kan jeg så glæde mig over, at jeg har nået at læse den sidste trefjerdedel af den svenske forfatter Jan Arnalds roman Intimus …

… jeg gik i gang med at læse i går. Jeg købte den for rune en tier i Føtex ved stationen i sidste uge og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en rigtigt god læseoplevelse.

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

… samt januars allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt desværre bag det tætte mørkegrå skydække, for selv om de mørke nedbørstunge skyer lige nu holder sig tætte, så er der lige som om, de meget heller vil hobe sig op over mit område af Roskilde i stedet for at blæse væk, hvilket måske skyldes, at vinden har stilet af.

En af de mange virkelige dejlige ting, jeg lige for tiden har mulighed for at nyde, fordi jeg er 100% fuldtids hjemmegående, er, at jeg selv bestemmer, hvornår jeg vil spise min frokost samt hvad jeg vil spise til frokost og i dag har jeg valgt at tune min frokost …

… for den kom til at bestå af en halv dåse tunfisk i tomat, der er fordelt ud over to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og derefter pyntet med lidt friskklippet purløg.

🙂

Den anden halvdel af dåsen med tunfisk i tomat vil bliver fordelt ud over de to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og derefter pyntet med lidt friskklippet purløg, der i morgen kommer til at udgøre min morgenmad.

… samt januars allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede på det nærmeste, da regnen langt det meste af natten har stået og her til morgen stadigvæk står ned i tykke stråler samtidigt med det blæser ret så kraftigt.

… min elskede Skat og jeg mødtes for allerførste gang. Det skete, da personalechefen i det firma, han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelsessamtale, jeg havde været til. Denne samtale fandt sted dagen før, jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem og jeg skulle lige nå at hilse på alle mine nye kollegaer, så jeg sådant bare nogenlunde viste, hvem de var, så jeg bedre kunne fordele de mange forskellige daglige telefonopkald til de helt rigtige personer.

De otte uger gik meget hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.

🙂

Hvis der var en eller anden forudsigende person, der den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærester, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, for det var altså simpelthen bare alt for langt ude, men sådant er der jo så meget …

🙂

Min Skat … jeg elsker dig helt vildt mega moster meget samt langt mere end det, hvis det er muligt, og det håber jeg, at du er klar over også selv om jeg måske ikke altid er lige god til at vise det.

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂