Arkiver

Små skønheder


Hverdagen, Ænder.

Mine ynglingspotteplanter er alle former for sukkulenter inklusiv kaktusser både de helt almindelige, der mest af alt minder om aggressive nålepuder, hvori nålene er sat forkert, så spidsen vender ud af, samt de mere fredelige af slagsen i form af bladkatusser.

Vi har dog også en hel del så kaldte grønne planter, der aldrig eller stort set aldrig sætter så meget som bare en eneste lille bitte blomst samt nogle få orkideer og her indrømmer jeg så, at jeg foretrækker de helt små af slagsen, så derfor har vi lige for tiden tre af dem …

2013/01/03/101.jpg

… de står ovenpå vores miniovn, der står lige under svævehylden, der hænger på væggen ved siden af vinduet i køkkenet og det har vist sig at være en ualmindelig god plads til lige prævist den slags planter, for de trives også selv om to af dem lige for tide er helt afblomstret samt dermed befinder sig i en form for dvale, men den tredje af dem …

2013/01/03/102.jpg

… er allerede vågnet efter sin vinterskønhedssøvn og den har sørme allerede nået at satte fire fine knopper, der vokser sig større og større for hver dag, der går.

Da jeg på dette tidspunkt af året noget så frygteligt trænger til noget levende samt livsbekræftende i form af planter, der ikke er i vinterdvale, og da det høj sandsynligt varer nogle uger endnu, før min Skat og jeg kan glæde over at den første af vores lille orkides knopper har forvandlet sig til køn blomst samt før vi kan komme i gang med at sætte løg og så frø til årets plantepusser, så faldt vi for fristelsen, da vi i formiddags handlede ind hos blandt andre Aldi på Søndre Ringvej, og derfor kom denne lille skønhed …

2013/01/03/103.jpg

.. med os hjem. Den kostede for øvrigt 34,95 kroner, men hvis den holder mindst lige så længe som de øvrige miniorkideer, vi har eller vi har haft, så er de penge giver langt mere end godt ud.
 
 
Bonusinformation …
De små søde hvide porcelæns urtepotteskjulere, der er formet som en ring bestående af fire ænder, købte jeg for cirka ti års tid siden hos Tiger for en rund tiere per styk, hvorefter jeg udstyrede hver af ænderne med en lille silkesløjfe.