Arkiver

Årets fjerde ups !


Hverdagen.

Normalt vil min Skat og jeg helst ikke bruge vores lørdage på at handle ind, men da de to store plastiknet fra Kaiser Sport med ting, der skal bruges til nogle af årets advents- samt kalendergaver til Heidi, min Skats tante og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboende datter samt Wivi, og plastiknettet samt plastikposen med de tomme papæsker i forskellige størrelse, der skal bruges til indpakningen af de omtalte gaver, står meget bedre i det ene af vores to lejede rum hos Shurgard end på gulvet i arbejdsværelset i hvert fald lige indtil jeg skal i gang med årets store indpakning af diverse gaver, så besluttede vi, at vi ville handle ind på vej til Shurgard.

Første stop blev Lidl på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at foretage årets fjerde ups …

2013/01/26/101.jpg

… i form af en pakke med fire nøgler Nina Sock Yarn ( 48% bomuld, 39% uld og 13% polyamid ) med en løbelængde på 200 meter per 50 gram, der kostede 33,00 kroner, samt en pakke med 70 runde hvide burebånd med en diameter på 2,10 centimeter, der kostede 18,00 kroner.

Vi nåede også lige at handle ind hos Netto på Københavnsvej, før vi smuttede ud til Shurgard, hvor vi anbragte de to store plastiknet fra Kaiser Sport, plastiknettet og plastikposen samt hentede de store brune papkasser fra posthuset, hvori noget af vores julepynt befinder sig, når det ikke er fremme.
 
 
Bonusinformation den 14.12.2015 …
Da jeg havde prøvet at hækle af garnet på tynde pinde og resultatet blev alt for kompakt samt stift, gav jeg garnet til Wivi, så nørklerne i Fakse kan strikke strømper af det.