Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende torsdag samt dermed også den trettende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi mine fem kilometer og bagefter løb min Skat fjorten kilometer og jeg nyd et stykke kanelkrydret banankage samt tog en lur, da jeg igen i dag har følt mig klattet og lettere svimmel lige siden jeg stod op.

Bort set fra det så har det for mit vedkommen været en helt almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 39 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, overholde aftalen med min tandlæge, handle ind hos Kvickly i Algade, Føtex på Ro´s Torv og Fakta i Østervangs Centret samt vaske op efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.