Dagsarkiv: fredag, 6. januar 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, hentede han en pakke hos Q8 på Motelvej, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 23 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 37. og januar måned samt dermed også indeværende års sjette af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Tættere på


Hverdagen, Månens opture.

Lige nu er Fuldmånen ganske langsomt ved at gå op over Astersvej …

2023/01/06/0501.jpg

Lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via badeværelsets åbne vindue klokken lige præcist 16:17, der blev zoomet cirka 50% af det mulige og bagefter blev billedet klippet til kvart størrelse.

Med zoom


Hverdagen, Månens opture.

Da jeg fotograferede ugens femte måneopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Astersvej klokken lige præcist 16:16 …

2023/01/06/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 37. og januar måned samt dermed også indeværende års sjette af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.