Månedsarkiv: april 2023

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets fjerde Formel 1 løb, så siden klokken 11:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets fjerde Formel 1 løb, der køres på Baku City Circuit i Aserbajdsjan, først klokken 13:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 50 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Valborg aften


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valborg aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Aftenen før den 1. maj, der bliver kaldt for Valborgs dag efter den tyske nonne Walburga, der på dansk blev til Valborg, der døde i år 779, bliver kaldt for Valborg aften.

På denne aften våger man sig for ikke at blive overlistet af alle de underjordiske kræfter. Det gør man blandt andet ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, der er en høj mast, der er pyntet med kranse af frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle symbolisere den kommende sommers frugtbarhed.

Traditionerne omkring Valborg aften går tilbage til lang før kristen tid, hvor både de germanske og de keltiske folk fejrede overgangen imellem den forgangne vinter og den kommende sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark og især mest i Jylland mente man, at heksene på deres koste red til Tromsø Kirke, det vil sige til et sted tæt på grænsen mod Hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloks- bjerg, der var målet for heksenes ridt.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene endelig ikke måtte tændes med almindelig ild, men derimod med så kaldt vild ild. Denne vilde ild kan kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, længe før man lærte jernet at kende nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord, der på dansk og norsk er blevet til nødild, på engelsk er blevet til neidfire eller nedfire og på tysk er blevet til Notfeuer. I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu en fast skik at springe gennem Valborgsbålet.

I Tyskland regnes det med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårs festernes hellige bål på den sammen måde.

Den romerske kirken blev tidligt opmærksom på denne form for hedenskab og allerede på et kirkemøde i år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte for Niedfeor altså nødild. Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik, for de forsatte med at holde liv i den.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2023/04/29/1101.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af rødløg, rød peberfrugt og blommecherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2023/04/29/1102.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets fjerde Formel 1 løb, så siden klokken 15:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets fjerde Formel 1 løb, der køres på Baku City Circuit i Aserbajdsjan i morgen.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2023/04/29/0901.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet og dild- dressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.