Arkiver

Lidt om april måned


Hverdagen, Årets gang.

Den fjerde af et kalenderårs tolv måneder er april, der også er den første af et kalenderårs måneder, der kun har 30 dage. April måneds navn kommer højst sandsynligt af det latinske ord aperire, der betyder at åbne og hvis alt går vel, så åbner året sig jo i løbet af april måned, hvor det forhåbentligt for alvor bliver forår og man kan komme i gang med at lægge, sætte samt så året afgrøder.

Aprils måneds navn kan dog også være afledt af det latinske ord aprilis, hvis betydning er lidt uklar, men muligvis kan det være udsprunget af det etruskiske ord Apru, der er navnet på den kærlighedsgudinde, romerne kaldte Venus. Venus er en forårsgudinde samt havernes beskytterinde og med tiden blev hun mere og mere opfattet som værende identisk med den græske gudinde Afrodite og derfor blev Venus efterhånden opfattet som gudinden for kærligheden.

I det gamle Rom var april måned årets anden måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev april måned, der jo indtil da havde været årets anden måned, gjort til årets fjerde af slagsen.

I Danmark har april måned været et kalenderårs fjerde måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

April måneds gamle danske navn er fåremåned eller græsmåned og det skyldes, at det her på vores breddegrader er i løbet af april måned, man kan sætte fårene samt de øvrige firbenede dyr på græs i hvert fald de år, hvor vejret er mildt.

Som jeg allerede har nævnt så i løbet af april måned kommer dyrene på græs, men inden de gør det, bliver de unge handyr, der senere skal slagtes, kasteret. Den sidste gødning skal også spredes på markene og hvis vejret er mildt, kan man komme til at så byg, havre samt vårrug.

I løbet af april måned skal man også nå at forårsgrave den finere del af den så kaldte kålgård og man kan så bønner samt de mere hårføre urter.

Ifølge folkeovertroen i der gamle danske bondesamfund, så skal det allerhelst regne en hel del i løbet af april måned, for april regn gavne både præst og degn eller som man sagde: “For april er det et heldigt tegn, når den giver varme og dygtig regn“.

I det gamle danske bondesamfund sagde man også: “Kommer april mild ind, vil den gå vred ud” samt “Når vinden er i nordøst i april, får vi eftervinter” og april måned er der også kendt for i hvert fald vejrmæssig at være meget ustadig, for som man sagde: “April gør, hvad den vil” samt “Aprils lunefulde vejr og unge piger er ikke til at stole på“.

Det er der også rigtigt, at vejret i løbet af april måned kan være meget omskifteligt lige fra kolde vinterdage til lune sommerdage og i det gamle danske bondesamfund sagde man derfor: “April narrer kjolen af din dovne krop og isner den gennem fra tå til top”, men man skal dog huske på, at aldrig er fåremåneden så bøs, for den går dog altid ud med grønt ærme.

Derud over så er april måned ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund også en rigtig god måned med hensyn til at indgå ægteskab samt et rigtigt godt tidspunkt til at afvænne diebørn og svaler i april varsler en lun sommer.