Dagsarkiv: lørdag, 21. januar 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje lørdag samt dermed også den femte fridag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb tre kilometer, og jeg løb 900 meter, samt høre “Fonk ! Det er lørdag”.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vaske og stryge en maskinfuld altså tretten stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter, fremstille to forskellige alfenisser samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 52. og januar måned samt dermed også indeværende års 21. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af formiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor tågen så meget småt er ved at lette, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2023/01/21/0501.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på fem kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor tågen så meget småt er ved at lette, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på tre kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2023/01/21/0401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 900 meter uden selvskab.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 52. og januar måned samt dermed også indeværende års 21. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedeligt tung dyne over vores område af Roskilde.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor tågen bliver tættere og tættere, udendørstemperaturen er minus cirka to grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok at blogge.