Dagsarkiv: søndag, 1. januar 2023, 21:45

Multigrønt hæklet hyggetæppe


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle den afsluttende omgang samt hæfte enderne på dette multigrønne hyggetæppe …

2023/01/01/0801.jpg

… og jeg har brugt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5 samt to nøgle multigrønt ( farvenummer Multi grøn ) Akrylgarn XL ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 1.200 meter per 400 gram.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste søndag og dermed også den niende samt allersidste dag i vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt starte endnu en stor oprydningsopgave op og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså seks stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/01/01/0701.jpg

… kogte babygulerødder, majs og meget fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Festende skaldyr – Del 4


Hverdagen, Skildpadder.

Det var vist en hård samt våd endda en meget hård samt især meget våd aften og nat Zippy og et par af hans venner …

2023/01/01/0601.jpg

… var igennem i anledning af årsskiftet, for selv om de har sovet det meste af dagen, så virker de stadigvæk meget trætte samt uoplagte.

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen, Årets gang.

Selv om min elskede Skat og jeg i det sidste kvarters tid har gået rundt i hele vores lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores ni sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.

Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går ni sammenhængende dages kombineret jule- og nytårsferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 32. og januar måned samt dermed også indeværende års allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

At rydde op …


Hverdagen.

… efter sig selv er åbenbart alt for besværligt eller i hvert fald noget alle de miljøubeviste ynkelige kræ, der i går aftes samt i nat skulle skyde det nye år ind, tilsyneladende slet ikke kan finde ud af. For lige præcist sådant …

2023/01/01/0401.jpg

2023/01/01/0402.jpg

2023/01/01/0403.jpg

… ser der ud på langt de fleste af samtlige af udendørsarealerne i hele vores bebyggelse. Så mandag morgen, når vores bebyggelses varmemester samt to ejendomsfunktioner møder på arbejdet, kan de gå i gang med at rydde op efter alle tumperne, der ikke lige kan magte at nedværdige sig til at gå i gang med den slags hårdt fysisk arbejde, det jo trods alt er at skulle rydde op efter sig selv.

Fyrværkeri er i den grad miljø- og sundhedsskadeligt, da det dels udsender problematiske stoffer som for eksempel antimon, barium, kobber, PVC, strontium, forskellige former for tungmetaller samt et hav af små fine miljø- og sundhedsskadelige partikler, der kan trænge ned i lungerne, samtidigt med at rigtigt mange af raketterne også danner små mængder dioxin, når de sendes op for at eksplodere på nattehimlen.

Så skal jeg være helt ærligt, så er det hvis ved at være langt mere end på høje tide, der meget snart kommer et total forbud mod dette årlige tilbagevendende miljøsvineri, isæt fordi det rent faktisk drejer sig om adskillige tusinde tons miljø- og sundhedsfarlige tungmetaller, der hvert eneste år bliver udledt på grund af affyring af fyrværkeri.

Man kan jo altid start med at sætte en kæmpe stor miljøafgift på samtlige former for fyrværkeri. Denne miljøafgift kan jo så meget passende bruges til at dække omkostningerne i forbindelse med oprydning efter årets nytårsknald.
 
 
Bonusinformation …
Jeg undskylder den meget dårlige billedkvalitet, men mit kamera er bare ikke godt til at fotografere i mørke eller halvmørke og slet ikke når det så også småregner.

Så fik jeg …


Hverdagen.

… fundet ud af, hvor mange indlæg, jeg gerne ville have haft nået skrive på min blog i løbet af år 2022, hvilket endte med at blive til 9.189 indlæg, og da jeg kun nåede at skrive 4.171 indlæg i løbet af sidste år, betyder det, at jeg mangler at skrive 5.018 indlæg fra sidste år, altså over halvdelen af alle de indlæg jeg gerne ville have haft nået at skrive i løbet af sidste år.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen så småt prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med elve meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at finde ud af, hvor mange blogindlæg, jeg gerne ville havde haft nået at skrive i løbet af år 2022, samt hvor mange billeder, jeg mangler at fotografere til dem.