Jeg har lige opdaget, at jeg nu har skrevet lige præcist 66.666 indlæg på min blog, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 66.667, men det første tal er lidt “sjovere”, for det er ikke så tit, at et femcifret tal besår af det samme cifre, der så bliver gentaget fem gange, for rent faktisk sket det kun for ni af de i alt 90.000 femcifret tal, der findes.
Nu er det to år, 34 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at tage mig sammen til at skrive bare nogle ganske få af sidste års frygtelige mange manglede blogindlæg.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Konger, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Hellige Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.
Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.
Helt frem til cirka år 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et efter vores nutidigt opfattelse ret så sælsomt optog igennem landsbyerne …
Forrest gik de tre hellige konger og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet samt på hænderne ved hjælp af kul. Alle kongerne var iklædt lange hvide bomuldsskjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd samt guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.
Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene, det vil sige Simeon og Anna, samt alle kongernes svende.
En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas og han bar en pengekat ( læs: en pung ).
Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sortsværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.
Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …
“God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår”.
Lige som bonden Hellig Tre Kongers aften kunne få et varslet angående året høst af bønner og ærter, kunne han på Hellig Tre Kongers dag få et varsel om året høst, for Hellig Tre Kongers tø er bedre end 100 læs hø.
Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens allersidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …
“Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste den, der holder jul til faste”.
Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen i hvert fald lige til og med Hellige Tre Konger, samt at al julepynten inklusiv juletræet derfor først bliver pakket væk den 6. januar eller dagen efter.
Apropos kørmisse … så har den ingen bestemt dato og den har slet intet med Kyndelmisse at gøre. Oprindeligt blev kørmisse også kaldt for brokkemisse eller bryggemisse og på landet var kørmisse simpelthen den dag, hvor man spiste alle levningerne af flæsk og kød fra julens mange helligdage. Alt dette flæsk samt kød blev så skrået ud i små blokke eller som vi nok vil skrive det i dag i tern og derefter blev det brugt til en salgs hachis, der er en sammenkogt ret med sovs, hvor kødet er findelt lige som i for eksempel millionbøf.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, to frikadeller samt lidt ketchup.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med ni meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold samt våd vinterdag.
… allerede nået til år 2023s sjette dag samt allerførste fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets allerførste hele weekend samt kun 61 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.