Årets fjerde lørdag samt dermed også den femte fridag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 7:45 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny og Netto, hvor vi blandt andet købte to hold forårsløg. På hjemvejen handlende vi ind hos Lidl på Holbækvej, Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi blandt andet købte en nisse og jeg foretog årets anden ups, samt Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.
Dertil kommer, at vi har nået at høre “Fonk ! Det er lørdag“, min Skat har blandt andet nået at droppe dagens løbeture, da han stadigvæk har ondt i sin højre lyske, samt komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka 50 minutters tid og med Wivi i cirka et kvarters tid, snitte tolv peberfrugter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.