Dagsarkiv: fredag, 8. januar 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han desværre nødt til at droppe sin helt normale fredagstræning, da hans krop ikke ville have haft godt af den, og da han kom hjem, tog han frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså tyve stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, metal, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarters tid, med Jens-Erik i cirka et kvarters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2021/01/08/0301.jpg

… kogte bulgur, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet grøn og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 39. og januar måned samt dermed også indeværende års ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen, da de meget gavmilde vejr- guder åbenbart synes, vi skal have mere sne, eller også så er det bare Mor Hulda, der stadigvæk ryster sine dyner.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 39. og januar måned samt dermed også indeværende års ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen, for de meget gavmilde vejr- guder synes åbenbart, vi skal have mere sne, eller også så er det bare Mor Hulda, der forsat ryster sine dyner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 34 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Mit nytårsforsæt for år 2021


Hverdagen, Årets gang.

Jeg har endnu aldrig i hele mit liv prøvet at have et nytårsforsæt og det har jeg sådant set heller ikke med hensyn til år 2021, men derimod har jeg på det personlige samt topegoistiske plan masser af både håb samt ønsker for det år, vi tog hul på natten imellem torsdag den 31. december 2020 og fredag den 1. januar 2021.

Mit første og allerstørste ønske for år 2021 er … at alle dem, der står min nærmest, må forblive sunde, raske og i live samt at de må få masser af medgang, altså meget kort skrevet at jeg får lov til at beholde dem alle som en samt at de alle som en må forsætte med at have det rigtigt godt.

Mit andet og næststørste ønske for år 2021 er … at min Skat og jeg må forsætte med at være helt vildt forelsket i hinanden samt at vi får bare en lille bitte smule mere fritid, hvori vi kan nå at dyrke nogle af vores mange fælles interesser som for eksempel at få nogle rigtige gode på opleveren.

Mit tredje samt tredjestørste ønske for år 2021 er … at jeg selv må forblive sund og rask samt at alle de skavanker, jeg efterhånden har pådraget mig må forblive på et niveau, hvor jeg kan holde ud at leve med dem også selvom de har negativ indflydelse på min hverdag. Jeg håber, at jeg ikke komme til at mærke noget til min svimmelhed samt at jeg nu endeligt langt om længe for alvor kan komme i gang med at løbe og at jeg kan blive ved med at øde både distancen samt hastigheden uden at pådrage mig diverse former for skader.

Mit fjerde samt fjerdestørste ønske for år 2021 er … at jeg vil forsætte med at blive bedre og bedre til at nedprioritere at gøre samt være noget for andre og her mener jeg altså alle dem, der rent ud skrevet ikke betyder noget som helst for mig samt som kun er ude på at udnytte mig, samtidigt med jeg vil blive bedre og bedre til at tage hensyn til mig selv samt opprioritere mine egne behov og ønsker.